Hanne fik et økonomisk chok ved skilsmissen: Her er fem fælder, du skal undgå

Da Hanne Kjærsgaards datter på halvandet år fik en hjernetumor i 2006, tog livet en brat drejning for hele familien.

Først tog Hanne Kjærsgaard orlov for at være indlagt med datteren, der skulle igennem to operationer og en opslidende kemo-behandling over et par år.

Siden gik den den nu 58-årige havebrugskandidat - også kaldet hortonom - på stærkt nedsat tid, fordi datteren fik alvorlige senfølger, der både krævede genoptræning og flere operationer.

På det tidspunkt var hun og hendes daværende mand fuldstændigt enige om opgavefordelingen i familien.

”Han fik plads og ro til at passe sit arbejde, jeg tog mig af alt omkring Rosa, vores to andre børn og det derhjemme," fortæller hun.

Først 17 år senere gik det op for hende, at det valg fik store personlige konsekvenser. For da hun og hendes mand blev skilt, var der meget mindre tilbage i pension til hende end til ham.

”Det kom som et chok for mig, at min mands pensionsopsparing ikke blev ligeligt fordelt som det øvrige bo, da vi blev skilt for tre år siden,” siger Hanne Kjærsgaard.

Mange som Hanne

Hortonomen fra Ringsted er langt fra den eneste, der ender som økonomisk sorteper i forbindelse med en skilsmisse.

Uafhængig forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen ser hver dag eksempler på, at reglerne vedrørende fordeling af pensionsopsparing ender med at koste den ene ægtefælle dyrt.

Der er kun én, der kan varetage dine økonomiske interesser ordentligt – det er dig selv, siger Ann Lehmann Erichsen.

"Så selv om alt ånder idyl, når du skal giftes, er det helt nødvendigt at få sat sig ned, kigget økonomien igennem og få talt med en advokat, så aftalerne også holder i tilfælde af skilsmisse," lyder hendes opfordring.

Vær på vagt!

Reglerne i ægtefælleloven er sådan, at pensionsformuen i udgangspunktet følger personen og derfor ikke automatisk indgår i en bodeling.

Det kan især få betydning, hvis der kommer børn i familien, og den ene part tager al barslen, eventuelt går på deltid eller orlov – eller helt forlader arbejdsmarkedet i en periode, af familiemæssige årsager.

Og problemet går ikke væk foreløbig. Snarere tværtimod, forventer Ann Lehmann. For nogle år siden blev reglerne strammet op for, hvor meget du må sætte ind på din ratepension og få skattefradrag for. 

”Det betyder, at flere og flere penge sættes i livrenter. Pensioner, der består af livrenter, kan lovgivningsmæssigt ikke deles. Og det skal man huske på, hvis man går med tanker om at oprette en pensionsdelingsægtepagt. Så skal den skrives rigtigt,” siger Ann Lehmann Erichsen.

Der er altså al mulig grund til at være på vagt.

Her er de 5 fælder, du skal undgå

1. Hvis du kan, så undgå skævvridningen i første omgang

"Der kan opstå situationer, hvor der ikke er anden udvej, end at den ene part i et ægteskab går på nedsat tid eller tager orlov i en periode.

Men mange glemmer, at pensionsindbetalingen også bliver mindre, når man går ned i tid, eller slet ikke tikker ind i den periode.

"Kan man løse tidspresset i familien med måltidskasser, en rengøringshjælp eller en babysitter? Den pension, du sparer op i de unge år, er den, der giver det største afkast i sidste ende, så jo yngre, du er, jo dyrere er det at droppe pensionsindbetalingerne,” siger Ann Lehmann Erichsen.

2. Du er dårligt stillet, hvis du ikke sætter dig ind i forholdene

Brug en time eller to på at sætte dig ind i sagerne. Det kan koste dig rigtig dyrt, hvis du ikke har styr på, hvad der gælder og ikke gælder af regler.

Mange tænker ikke over, hvor meget det koster på pensionen at gå på deltid. Det er også for få, der sætter sig ind i, hvad det koster – direkte og indirekte – at få børn.

”Uvidenhed koster dyrt, hvis du ikke kender reglerne, for retfærdighed er der ikke i lovgivningen. Ideelt set burde alle kommende eller nyslåede ægtefolk en tur forbi familieadvokaten for at sikre, at begge går ud som vindere, hvis det kommer til en skilsmisse,” siger den uafhængige forbrugerøkonom.

Principielt burde alle par bruge en time eller to på at sætte sig ind i, hvad det betyder for økonomien at bo sammen, at gifte sig osv. Så forstår man, hvilke regler der tegner ens økonomiske fremtid, så man kan forsøge at tage højde for det så godt som muligt, lyder hendes råd.

3. Fordel pengene undervejs 

Hvis den ene satser på karrieren og derfor får højere løn og flere tillæg, mens den anden går på deltid for at få familien til at fungere, kan man overveje at skævdele friværdien i boligen. Det kan udligne den deltidsansattes tab på pensionsopsparingen.  Det kræver, at man får aftalen nedfældet i en ægtepagt.

Man kan også betale ekstra ind på pensionen. 

”Hvis man vil være helt sikker på, at den ene ægtefælle ikke falder bagud, kan man af egen drift indbetale det tabte på vedkommendes pensionsopsparing i perioden. Det kan betyde, at man må ofre en skiferie eller en tur til Gran Canaria i nogle år,” siger Ann Lehmann.

4. Tro ikke, at en ægtepagt løser alt

En ægtepagt er ikke et tag-selv bord, hvor man helt kan bestemme, hvordan formue og pension skal fordeles i tilfælde af skilsmisse eller død.

”Det er en vildfarelse, at vi selv kan slå alle stregerne, så længe vi får det tinglyst ved retten. Der er mange regler. Det gælder om at få en grundig samtale med en advokat om ens ønsker og muligheder, og konsekvenserne af de påtænkte valg. Ægtepagten gælder jo både ved skilsmisse og ved død. Desuden kan noget af det, man bestemmer, blive meningsløst eller uheldigt i fremtiden. Så en ægtepagt skal faktisk til eftersyn jævnligt for at passe,” siger forbrugerøkonom Ann Lehmann 

Det giver ikke mening, at alle par laver ægtepagter. Det er både dyrt og tidskrævende.

”Men det giver mening at tage et møde med en familieadvokat, hvis en har børn fra tidligere forhold, eller en kommer ind i ægteskabet med formue og begge er optaget af, at de kan sige farvel på en værdig, ordentlig og fair måde en dag,” siger Ann Lehmann.

5. Tag den svære samtale – selv om det er ubehageligt

Det er en samtale, der i værste fald kan ødelægge forholdet. Man risikerer, at det fyger igennem luften med beskyldninger som: ’Vil du skilles?’, ’Har du en anden?’ eller ’Hvad er du ude på?’

Men der er ingen vej udenom, og ansvaret ligger kun ét sted, siger Ann Lehmann.

”Uanset hvor forelsket du er, må du aldrig overlade til andre at varetage dine økonomiske interesser. En samtale om økonomi er ubehagelig, både før du bliver gift og efter. Selv i fredstid kan det trigge noget i os at skulle afgive privilegier eller tale om, hvad man selv eller partneren ’er værd’. Det kan endda være særligt svært for den, der bringer mindst ’pengeøkonomi’ ind i familien”, forklarer Ann Lehmann.

Vidt forskellige livssituationer

Hanne Kjærsgaard ville ønske, at hun i fredstid havde taget den svære samtale, så hun ikke var endt med at blive uvenner med sin tidligere ægtefælle på grund af penge.

”Det er jo også et svigt af børnene, at vi ikke lavede klare aftaler i tide, så jeg slap for at blive så vred på deres far. For selv om jeg er landet fint på benene igen, må jeg jo bare konstatere, at vi efter 34 års ægteskab og samliv stod i vidt forskellige livssituationer. Det er dødhamrende urimeligt, at min indsats for vores fælles familie i den grad bliver underkendt” siger Hanne Kjærsgaard.

Dele af denne artikel blev bragt første gang i Akademikerbladet, oktober 2024. Foto og Ann Lehmanns titel er ændret den 28. juli 2026.