Fusentast, Fløs, Koket - hvorfor skal vi passe på det danske sprog?
Budskabet fra panelet var: Dansk skal ikke hegnes ind. Men vi skal bruge sproget bevidst og give både gamle og nye ord plads i skattekisten. Fra venstre kulturminister Zenia Stampe, ordbogsredaktør Lars Trap-Jensen, forfatter Amalie Langballe og fagredaktør, moderator Sabrine Mønsted. Foto: Jesper Bøjlund.
Er dansk ved at blive kvalt i engelske låneord og AI-genererede formuleringer. Og gør det noget? Kulturminister Zenia Stampe, forfatter Amalie Langballe og DM’s politiker Lars Trap-Jensen var enige om, at vi ikke kan hegne sproget ind, men noget skal gøres.
- Sproget er forbindelsen til fortiden. Det er vores levende kulturarv og en kæmpe skattekiste med kulturhistorie med både oldnordiske og gamle franske, tyske og engelske ord. Vi skal værne om vores sprog, og vi skal selvfølgelig også efterlade noget fra vores tid og smide nye ting i skattekisten, sagde kulturminister Zenia Stampe på kulturmødet, hvor DM Kultur og Medier havde inviteret ministeren og forfatter Amalie Langballe til en debat om, hvorfor vi skal passe på dansk, hvad vi kan gøre, og om regeringens ”Sprogpakke 1”, der skal værne om det danske sprog, overhovedet batter?
AI kan udvandet sproget
Sproget ændrer sig hele tiden, og dansk er ikke truet som mange andre mindre sprog, påpegede Lars Trap-Jensen, der er redaktør i Dansk Litteratur Selskab. Men deltagerne pegede især på kunstig intelligens som en udfordring for sproget.
– Hvis vi lader maskinen formulerer vores tanker, kan vi miste evnen til selv at bruge sproget. Vi kan også miste tilliden til sproget – altså om et menneske selv har skrevet teksten, sagde Zenia Stampe, der understregede, at hun prioriterer selv at skrive og formulerer sine tekster.
Sproget som bro
For Amalie Langballe er sproget mere end et praktisk redskab til at kommunikere. Det er vores adgang til andre mennesker.
- Sproget er den eneste bro fra det, vi har inden i os, til vores medmennesker. Det gør sproget magisk, sagde Amalie Langballe.
Brug de danske ord
Lars Trap-Jensen understregede, at ord kun lever, når vi bruger dem. Derfor skal vi variere sproget og vælge danske ord, når de findes, så dansk ikke fortrænges af de mange og stigende antal engelske låneord.
- I et fitnesscenter bruger man f.eks. kun engelske udtryk, hvorfor gør vi det? Vi skal bruge mange forskellige ord og holde de gamle udtryk i live. Vi som ældre generation har en forpligtelse til at give dem videre til de yngre, sagde Lars Trap-Jensen.
Regeringen har med Sprogpakke 1 afsat omkring en halv million til at, som der står i pressemeddelelsen: ”at puste liv i det danske sprog og værne om det, så det ikke i al for høj grad bliver udvandet af fremmedord og engelske udtryk”
Sprogpakken indeholder 3 ting:
1. Dansk Sprognævn skal spille en mere sprogbeskyttende rolle.
De skal kunne opsøge institutioner og rådgive, vejlede og inspirere til korrekt brug af dansk og begrænsning af unødvendig engelsk sprogbrug.
2. Skærpet public service-forpligtelse til at værne om dansk
3. Nyt fagråd skal rådgive medier om sprogbeskyttelse
Det er Dansk Sprognævn, der skal nedsætte fagrådet med repræsentanter fra medierne, som skal rådgive medierne om deres sprogbrug og bidrag til dansk som samfundsbærende sprog.
Ordene i overskiften betyder
Fusentast: ubetænksom person
Fløs: Lømmel
Koket: indsmigrende
Kilde: Sproget.dk