Poul Nyrup har fundet ny mening i sit arbejdsliv: ‘Den, der giver meget, får meget, ikke?”

Efter 25 år som toppolitiker, ni år som statsminister og en international post i europæisk politik kunne Poul Nyrup Rasmussen fint have tilladt sig at dumpe dybt ned i sofaen derhjemme og tænde for fjerneren.  

Men en passiv livsnydertilværelse giver nul mening for den nu 82-årige ekspolitiker.

På den måde er der en lige parallel fra ham til de mange unge, der søger mere mening med deres arbejde end bare lønnen, mener han. 

For han har opdaget, at han får et livstillæg, når han beskæftiger sig med noget, der rækker ud over ham selv.

"Den der giver meget, får meget, ikke? Det er det bedste svar på magtesløshedens triste tomrum,” forklarer Poul Nyrup. 

Derfor skulle han heller ikke bruge lang betænkningstid, da telefonen ringede fra Bangladesh i 2020, kort efter at hans hustru Lone Dybkjær var død af kræft.

Det var folkene fra Asian University for Women, der spurgte, om de måtte oprette et legat i Lones navn. Det fik ham til at tænke over, om han ikke kunne bidrage med mere.

”Opringningen blev startskud til, at jeg etablerede Lone Dybkjær-fonden. Og jeg kan ærligt sige, at tiden her og nu er blevet en af de bedste perioder af mit liv.”

Fra velgørenhed til systemforandring

Lone Dybkjær var radikal politiker, en overgang miljøminister, europaparlamentariker og igennem hele sit liv stærkt engageret i ligestilling og kvinders rettigheder.

Hun var en central figur i opbygningen af kvindeuniversitetet i Byen Chattogram i Bangladesh. Og så var hun gift med Poul Nyrup i de sidste 27 år af sit liv.

Fonden, der blev stiftet i hendes navn, støtter kvinder i nogle af verdens mest udsatte områder.

Siden starten i 2022 har Lone Dybkjær-fonden givet scholarships til 32 kvinder, der ellers aldrig ville få råd til en videregående uddannelse.

Kvinderne kommer primært fra Bangladesh, men også fra Afghanistan, Yemen og fra Rohingya-flygtningelejrene i Myanmar og Bangladesh.

Ifølge Poul Nyrup er investeringen i kvinders uddannelse en af de mest effektive måder at skabe udvikling på.

Hvordan kan vi undre os over, at udviklingen går langsomt, når halvdelen af verden bevidst holdes udenfor? Spørger han.

”Hvis du uddanner en kvinde, kan du aldrig tage det fra hende igen. Omkring tre fjerdedele af kvinderne, der går på Asian University for Women,  vender tilbage til deres hjemegn, hvor de går ind i lederjob, i organisationer eller som iværksættere. Det er her, den virkelige revolution starter, for på den måde er kvinderne med til at ændre samfundet indefra,” forklare Poul Nyrup.

Det kræver mere end topkarakterer

Lone Dybkjær-Fonden er en fond uden formue.

Pengene går direkte til stipendier, og Poul Nyrup taler utrætteligt med potentielle donorer om det skifte fra velgørenhed til systemforandring, som er fundamentet under fonden.

Og stipendierne er med til at skabe en konkret forandring, helt uden om alle de statslige programmer, som han siger.

Det er universitetet selv, der rejser ud til landsbyer og flygtningelejre for at rekruttere kandidater aktivt. Og det er ikke kun karakterbøgerne, der bliver nærstuderet:

”De skal også have en særlig glød i øjnene. Vil de noget? Har de det særlige drive, det kræver at gå foran?"

De kvinder, Poul Nyrup har mødt, har gjort et kæmpe indtryk.

For eksempel Sona, som han var så heldig at kunne overrække et stipendium til personligt.

Sona kommer fra de fattigste plantager i Bangladesh, og er nu vendt tilbage til området som en rollemodel, der inspirerer andre fattige familier til at interessere sig for at uddanne deres døtre.

Han fremhæver også Karem, som er Rohingya flygtning fra Myanmar. 

”Hun arbejder i dag som lærer i Cox Bazar – verdens største flygtningelejr med over 1,5 millioner mennesker," fortæller han.

”Remember Poul, we are doers”

Poul Nyrup krydrer gerne sine fortællinger med anekdoter om kendte skikkelser, han har mødt igennem en lang karriere.

For eksempel den amerikanske præsident Bill Clinton, der engang sagde til ham:

”Remember Poul, we are doers”.

"Og Clinton havde jo ret i den forstand, at jeg har taget ansvar for at gribe ind, når jeg kunne. Jeg er rundet af mine egne forældres fattigdom og oplevelsen af, at ingen af dem fik en chance for at tage en uddannelse," siger den tidligere statsminister.

På den måde er hans arbejde med udsatte kvinder både et personligt og et politisk projekt.

"Det giver enormt meget mening for mig at videreføre Lones arbejde,” forklarer han.

Én af fondets næste store opgaver bliver at komme tilbage til Gaza.

Universitetet var allerede godt i gang og havde udarbejdet en liste med navnene på 250 kvinder, som var klar til at flytte til Bangladesh for at gå på universitetet.

”De havde passet klar, var blevet optaget og havde fået økonomien på plads. Så kom krigen. I dag er der kun 170 tilbage på listen. Resten er….jamen, de er bare væk! Ikke én af dem er kommet ud af Gaza."

Det er et uhyggeligt eksempel på, hvordan en krig bare smadrer menneskers uddannelseschancer og fremtid, mener Poul Nyrup.
 
Anderledes opløftende er det til gengæld at kigge til både Kina og delvist Indien, der i de seneste 25 år har opdaget, hvor bestemmende det er for et lands udvikling at investere i uddannelse og gøre op med gamle kultur- og familiemønstre, tilføjer han.