Julia Lahme: “Hvem der har bildt kvinder ind, at børn ikke kan tåle at se deres mødre arbejde”

Hvad siger det om arbejdslivet, når hver fjerde småbørnsforældre indrømmer at have afleveret sit barn sygt i institution?

Og næsten halvdelen oplever ikke at have overskud til at være forælder på den måde, de gerne vil?

Vi har bedt etnolog og trendforsker Julia Lahme tolke nogle af tallene fra dette års Forældrebarometer. 

Hun peger på et arbejdsmarked, der stadig ikke helt har forstået, at medarbejdere er hele mennesker, og at børn sagtens kan tåle både ventetid og arbejdende forældre.

I Forældrebarometer 2026 svarer 24 procent af forældrene, at de har afleveret deres barn trods sygdom. Derudover svarer 24 procent også, at de har givet deres barn Panodil eller anden smertestillende inden aflevering. Hvad tænker du om det?

“Det lyder frygteligt bekendt. Vi er så pligtopfyldende og gode kollegaer, at man nogle gange ser sig nødsaget til det, fordi man ikke kan få børnene passet.

Men det siger også meget om, at den sociale kontrakt i Danmark, som hidtil har været, mellem bedsteforældre og børnebørn, er under opbrud. Undersøgelser viser, at bedsteforældre har for travlt til at tage sig af deres børnebørn og passe dem, som tidligere har været meget normalt. 

Det er ikke fordi, forældrene er dårlige forældre. Det er fordi, der ikke længere er et socialt system, der passer på forældrene.”

Ved både tidlige afleveringer, sene hentninger og hjemmearbejde med børn i huset svarer kvinderne i undersøgelsen, at de ofte føler skyld, mens mændene svarer, at de typisk ikke føler skyld.

“Dårlig samvittighed er en kvindesygdom. 

Mændene har et mere afbalanceret forhold til både deres arbejde og deres egen indsats. Og det er jo også fordi, at de kulturhistorisk ikke har arbejdet på trods af, at de havde børn, men derimod fordi de havde børn.

Vi kvinder, vi er stadigvæk i sådan en underlig, selvpinerisk virkelighed, hvor vi spørger hinanden “hvordan får du det dog til at hænge sammen?” Det spørger vi ikke vores mænd om. 

Jeg ved ikke, hvem der har bildt kvinder ind, at børn ikke kan tåle at se deres mødre arbejde. Jeg tror, at noget af det fineste, vi kan gøre for vores børn, det er at vise dem, at et godt arbejdsliv er en stor del af et godt liv. Ens børn må godt se en accelererer, og de må også gerne se en bidrage. Det tager de slet ikke skade af. Og vores børn kan også godt tåle at vente i fem minutter.” 

53 procent svarer, at de føler sig trygge ved at tale med deres chef om udfordringer med at få familieliv og arbejdsliv til at hænge sammen. Er det højt?

"Det er jo kun halvdelen, der er trygge. Og det siger jo, at vi stadigvæk har nogle ledere derude, som ikke har forstået, at fleksibilitet går begge veje.Hvis man vil have fleksible medarbejdere og fleksible kollegaer, så er man nødt til at praktisere et fleksibelt lederskab.

Lederne er jo nødt til at vide, at det er hele mennesker, de har på arbejde. Altså det er folk, der kommer på trods af, at barnet har skoleværing, og på trods af, at der er mæslinger i familien. 

Vi skal huske på, at livet med børn aldrig nogensinde har været nemt. Det er en udfordring. Det var heller ikke nemt for vores tipoldeforældre at have vores oldeforældre med i marken, men det var de nødt til. Vi kommer aldrig et sted hen, hvor det ikke er en udfordring. Men det er jo livet. Livet skal jo ikke være nemt. Livet skal jo være vildt og stort og besværligt."

I undersøgelsen svarer 43 procent, at deres arbejde dræner dem for overskud til at være den forælder, de gerne vil være.

"Sådan må de godt have det. I Danmark har vi jo ikke et arbejdsmarked, som tvinger folk til at arbejde 18 timer i stræk, og hvor de må lægge deres børn til at sove under maskinerne. Det er jo dejligt, at så mange af os er bevidste om, at der er rum til forbedring.

Jeg er sikker på, at de har det lidt på samme måde med deres arbejde. At de hele tiden kan blive dygtigere til noget.”

87 procent svarer, at hvis de skulle søge job i dag, ville det være vigtigt for dem at finde en familievenlig arbejdsplads.

Det forstår jeg godt. Jeg tror, at et af de første skridt til familievenlige arbejdspladser vil være, at arbejdspladsen er okay med, at deres medarbejdere har børn med på arbejde. I stedet for, at vi hele tiden fokuserer på kontorhunden, som rigtig mange arbejdspladser er enormt venlige overfor, så skal der gives mulighed for, at man i en snæver vending kan tage sit barn med på arbejde.

Det, tror jeg, er fremtiden for de familievenlige arbejdspladser. At børn bliver lige så godt behandlet som hunde.”

27 procent af mændene og hele 44 procent af kvinderne siger, at det har påvirket deres karriereudvikling negativt at have mindre børn.

“Det er et problem. Det er et svært tal at kommentere på, fordi vi ved jo ikke, hvilke valg forældrene har foretaget. Hvis de går på deltid, så er det jo klart, at det påvirker deres karriere og lønudvikling negativt.

Men jeg håber ikke, at der er så mange chefer og ledere i Danmark, der mener, at de skal straffe deres medarbejdere for at få børn. Det er jo oldnordisk.”