Karisma er ikke nok. Akademikere er ofte de bedste chefer

Endnu en rockstjerne-chef fik ridser i lakken, og måske endda færre kunder i butikken, da tidligere medarbejdere stod frem i sidste uge og berettede om et giftigt arbejdsmiljø i stjernearkitekten Bjarke Ingels’ verdensfirma BIG.

”Det handler ikke om alder. Det handler ikke om køn. Det handler heller ikke om branche eller geografi. Den faktor, der giver det klart største udsving på god ledelse, er chefens akademiske uddannelse,” siger Morten Ballisager.

Han er direktør i Konsulenthuset Ballisager, der står bag kandidatanalysen, som er en årlig undersøgelse af rekruttering og arbejdsliv, baseret på svar fra 2000 danskere.

Udfordrer myter

I Kandidatanalysen har 81 procent vurderet deres akademisk uddannede leder til at være dygtig, mens det gælder for 60 procent af lederne med en ikke-akademisk uddannelser. Samtidig er trivslen højere blandt de medarbejdere, der har en akademiker som chef.

Forskellen er så markant, at det bør udfordre mange myter om, hvad god ledelse er, mener Ballisager.

”Det vil være alt for højrøvet at sige, at andre ikke kan blive lige så gode chefer eller at du bliver en god leder, hvis du bare har gået på universitetet. Men der er noget i den akademiske træning, der ret præcist rammer det, som medarbejdere har brug for i det moderne arbejdsliv,” siger han.

Det ligger for eksempel i det akademiske væsens DNA at dyrke nysgerrigheden frem for skråsikkerheden.

”Akademikere bliver trænet i ikke at skrue sig ned i faste holdninger, men at holde flere perspektiver åbne. Kandidater fra universitetet er gode til at stille spørgsmål, også ved egne beslutninger, og de er ofte ydmyge nok til at indrømme, at de ikke ved alt,” tilføjer Morten Ballisager.

God ledelse, god trivsel

For konsulenthusets direktør er det et opsigtsvækkende resultat i kandidatanalysen, at trivslen bliver kernen i den gode ledelse og ikke en sidegevinst.

”God ledelse hænger uløseligt sammen med god trivsel og mindre stress. De akademiske uddannede ledere scorer højt på begge parametre,” siger Morten Ballisager.

Svarene i kandidatanalysen rummer en klar besked til arbejdsgivere, bestyrelser og headhuntere, der ansætter ledere.

”Vi skal spørge os selv, om vi rekrutterer ud fra forældede idealer. Vi skal måske helt droppe forestillingen om, at god ledelse især handler om personlighed, pondus og performance. Det er langt mere attraktivt for dygtige medarbejder at have en leder, der ikke har låst sig fast i én sandhed,” siger Morten Ballisager.

Det er på mange måder mere besværligt, at moderne medarbejdere efterspørger egenskaber, der ikke normalt forbindes med den klassiske ledelsesretorik, påpeger Ballisager.

Fremover skal der graves lidt dybere efter de nysgerrige, de ydmyge og de tillidsfulde, når der skal rekrutteres til chefstillinger.

”Vi har ladet os narre af dem, der er gode til at træde frem. Der ligger en kæmpe gevinst at hente i at gå uden om ledere med gudekomplekser, med rockstjerne-attituder og med illusionerne om, at én person har alle svarene,” siger Morten Ballisager.