Netværket Landskabsarkitekternes Forening (LAF) råder over en fond - Landskabsarkitekternes Rejse- og Udgivelsesfond. Den her til formål at yde økonomisk støtte til landskabsarkitekter til praktiske, videnskabelige eller faghistoriske arbejder eller opgaver af interesse for fagområdet herunder studierejser og udgivelser af enkeltstående publikationer.
Fonden støtter kun færdigudannede landskabsarkitekter. Studerende kan ikke modtage støtte. I særlige tilfælde kan der ydes støtte til ansøgere med en anden uddannelsesbaggrund end landskabsarkitekter til arbejder eller opgaver, der falder inden for området.
LAF's bestyrelse vil gerne opfordre landskabsarkitekter til at søge med spændende ideer, så fondens midler kan blive brugt til gavn for vores faggruppe. Det vil normalt være et krav, at udbyttet af den aktivitet der søges til, kommer en bredere kreds til gode i form af en artikel eller, et foredrag eller lignende.
Ansøgninger skal vedlægges et budget. Ansøgninger vedr. studierejser kan kun komme i betragtning for rejser, der påbegyndes efter ansøgningsfristen.
Støtte uddeles én til to gange årligt. Ansøgningsfristen er den 2. september.
Ansøgningen sendes til:
Landskabsarkitekternes Rejse- og Udgivelsesfond
DM
Peter Bangs Vej 30
2000 Frederiksberg
OBS! Ansøgninger skal mailes til legater@dm.dk - selv om der fremgår en anden mail i ansøgningsskemaet og gerne i en samlet fil.
Kontakt
Cathrine Norup
Møde- og kursussekretær, netværkskoordinator
cano@dm.dk
38 15 67 34