Spring menu over

"Din stilling skal ikke ændre sig før, under eller efter din barsel."

Del artikel:

Juridisk konsulent i DM, Ulla Bjørn

Ændringer i jobbet efter barsel kan være ulovlige

Kort efter et medlem vendte tilbage fra barsel, ændrede arbejdspladsen hendes stilling og fjernede hendes personaleansvar. Arbejdsgiver kaldte det en mindre justering, men DM vurderede, at der var tale om en væsentlig stillingsændring.

Stillingen blev ændret efter barsel

Efter en organisationsændring mistede medlemmet sit personaleansvar. De øvrige opgaver var i store træk uændrede, men ændringen havde stor betydning for rolle og ansvar. Når ændringer sker under eller tæt på barsel, stilles der særligt skrappe krav til arbejdsgiver.

DM tog sagen

Medlemmet kontaktede DM, og DM fastholdt over for arbejdsgiver, at der var tale om en væsentlig stillingsændring, som ikke bare kunne gennemføres med henvisning til ledelsesretten. Fordi ændringen skete umiddelbart efter barslen, sikrede DM medlemmet en ekstra godtgørelse svarende til seks måneders løn.

Kontakt DM, hvis din stilling ændres

Du skal ikke tage for givet, at din chef har ret, hvis din stilling ændres. Ændringer under eller tæt på barsel kan være forskelsbehandling. Kontakt DM, så vi kan vurdere din situation og hjælpe dig med at stå fast på dine rettigheder.

Statistik 2 V2 Hvid Baggrund (4)

Bliv medlem af DM

Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.

Kfdm

Kasper fik erstatning, da han blev fritstillet

Takket være DM får Kasper og de 8 andre DM-medlemmer nu en godtgørelse på i alt 214.000 kr., fordi de blev behandlet i strid med loven i forbindelse med deres afskedigelse. Det er en vigtig sejr. For sagen er nemlig principiel. Derfor kommer den til at få betydning for langt flere lønmodtagere end vores egne medlemmer.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje