Spring menu over

Hvordan virker kunst – og hvorfor er den vigtig?

Torben Sangild Foto Nicolai Oreskov Westh

Foto: Nicolai Oreskov Westh

Praktiske oplysninger

Tidspunkt 23. april 2026 16:30 - 18:00
Sted Online
Tilmeldingsfrist 23. april 2026 - kl. 12:00
Medlemspris Gratis
Pris for andre Kun for medlemmer

Torben Sangild udfolder, hvad kunsten kan – gennem sansning, tanker og følelser

Hvad kan kunst egentlig – og hvordan taler vi overbevisende om dens værdi?

I en tid, hvor kunstens betydning ofte skal forklares og forsvares, inviterer DM til et tankevækkende oplæg med forfatter og kulturkritiker Torben Sangild med afsæt i bogen Objektiv sensibilitet.

Sangild viser, hvordan kunst kan påvirke os gennem tre centrale registre: sansning, tanker og følelser. Kunst kan udvide vores måde at sanse verden på, sætte nye tanker i gang og give form til følelser, vi ellers kan have svært ved at udtrykke. Når disse dimensioner spiller sammen, kan kunsten udfordre vores vante måder at forstå verden på – og åbne for nye perspektiver.

Undervejs ser vi også på forskellige måder, kunst kan være kritisk på.

Du får en større forståelse af, hvordan kunst fungerer, og inspiration til at tale mere nuanceret om dens værdi og betydning. Arrangementet giver dermed inspiration og et mere nuanceret sprog til at tale om kunstens værdi og betydning i samfundet.

Arrangementet er et online webinar. Der vil være mulighed for spørgsmål til sidst.

Om oplægsholderen

Torben Sangild er forfatter, ph.d., kulturkritiker, radio- og podcastvært. Han har i mange år skrevet om kunst, kultur og videnskab og har blandt andet været kunstanmelder på Politiken. I dag skriver han for Zetland. Han har beskæftiget sig indgående med æstetik, lydkunst og samtidskunst og er forfatter til flere bøger, herunder Objektiv sensibilitet, hvor han undersøger, hvordan kunst virker.

Målgruppe og niveau

Webinaret er åbent for alle DM-medlemmer og henvender sig særligt til kunst- og kulturarbejdere, der ønsker et stærkere og mere nuanceret sprog for værdien af deres arbejde. Ingen særlige forudsætninger kræves.

Form

Oplæg efterfulgt af spørgsmål fra deltagerne.

Afbud

Bliver du forhindret i at deltage, vil vi gerne have dit afbud så hurtigt som muligt, og senest dagen før arrangementet. Dette er af hensyn til planlægning og så en anden kan få glæde af din plads.

Du kan melde afbud på Mit DM

Information om online arrangement

Arrangementet foregår online via Zoom. Du får tilsendt link og adgangskode på den mail, du har registreret hos DM.

Læs om DM’s brug af Zoom

Del artikel:

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje