Stiig Markager: ”Du betaler prisen med din sundhed, hver gang vi skærer ned på miljøforskningen”

Miljøkrisen er politisk sprængstof. Men selv om han har fået det modsatte skudt i skoene, afviser professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager blankt, at han er politisk, når han udtaler sig om iltsvind og landbrugets kvælstofudledning.

”Det beror alene på faglige vurderinger, når jeg konstaterer, at fiskene dør, fordi politikerne ikke vil træffe beslutninger om at begrænse landbrugets forurening,” siger han.

Det er også faktuel viden, at det er almindelige lønmodtagere, der dækker regningen for landbrugets miljøsvineri. Dels med 135 milliarder kroner i støtte til erhvervet hvert år og efter den grønne trepart med yderligere 43 milliarder for at købe erhvervet ud af de marker, der forurener, forklarer Aarhus-professoren.

”Og det er helt almindelige mennesker, der hvert år dør af forurening fra ammoniak og nitrat. Og som må leve med forarmet natur og døde fjorde. Hvis du bor på landet, lever du med gyllelugt, bakterier i luften og markant ringere livskvalitet”, siger Stiig Markager.

Den sindsforvirrede professor

Det er naivt at tro, at staten, de pengestærke erhverv og de store fonde, der bestiller forskning hos universiteterne, ikke også lægger massivt pres på klima- og miljøforskerne for at få fremmet faglige vurderinger, der nedtoner de problemer, som de selv er medskabere af, mener Stiig Markager:

”Og når det ind imellem lykkes for dem, er det dig, og mig, der betaler for det. Med vores sundhed og med vores begrænsede adgang til interessant natur og til redelig viden. Hvis vi ikke betaler for forskningen via skatten, kan vi ikke forvente objektiv information. Det er et demokratisk problem” tilføjer han.

På høringer i Folketinget har han sammen med kolleger igen og igen forklaret, hvordan Fødevareministeriet har brugt misvisende tal om kvælstof i sine miljøregnskaber.

I 2019 blev han hevet i retten af organisationen Bæredygtigt Landbrug, der sagsøgte ham for at krænke dansk landbrugs ære ved at påpege, at deres udledninger af kvælstof var stigende. I 2024 kaldte Landbrug og Fødevarer ham for ”en sindsforvirret person, der går rundt og kalder sig professor”. 

Finansier din egen løn

Landbrug og Fødevarer har aldrig undskyldt for deres udtalelse. Bæredygtigt Landbrug tabte sagen.

Men kampen for ytringsfrihed og forskningsfrihed er stadig en af DM’s og andre akademiske fagforeningers vigtigste sager, mener Stiig Markager.

(Artiklen fortsætter efter boksen)

”Jeg kender en professor, der insisterede på at være kritisk overfor landbruget. Hun blev presset så meget af sin chef – som ikke ville skade Københavns Universitets samarbejde med landbruget – at hun  blev sygemeldt – og til sidst fyret. Der er flere lignende sager rundt om på universiteterne. Det er forfærdeligt at opleve, at systemet trækker i en anden retning, når en forsker gerne vil være redelig”, siger Stiig Markager.

På hans eget institut er otte forskere for nylig blevet fyret og endnu flere er gået ned i tid.

”Forskningen er blevet så afhængig af eksterne midler, at du er i overhængende fare for at ryge ud, hvis du ikke kan finansiere din egen løn. Det er blevet et afgørende kriterium, at du kan tiltrække penge, hvis du vil beholde dit job. Når dit job afhænger af at skaffe penge, bliver du jo også tvunget til at tænke over konsekvenserne, hvis du er ærlig. Det er jo en helt gal udvikling,” siger han og citerer den amerikanske forfatter Upton Sinclair:

”It is dificult to get a man to understand something, when his salary depends on his not understanding it.”.

Mød Stiig Markager 1. maj

Stiig Markager stiller i år op som paneldeltager til DM’s 1. Maj-arrangement, selvom han ikke vil gå så langt som til at sige, at klimakamp er klassekamp.

Han har heller aldrig selv dyrket den klassiske kampdag med røde faner, politiske brandtaler og perlende fadøl.  

”Men i mit barndomshjem var fagforeningsmedlemskabet en selvfølge og autoritet et begreb, der skulle forklares, ikke adlydes,” siger han.

Stiig Markager voksede op i et almennyttigt boligbyggeri i Valby, hvor faren var buschauffør og moren var regnskabsfører.  

”Mine  forældre havde stor respekt for viden og argumenter. Der blev talt om politik, læst aviser og diskuteret samfundsforhold, og de forventede at jeg havde en selvstændig holdning og var kritisk overfor magtstrukturer. Det afspejler min selvforståelse i dag. Jeg forventer ikke, at nogen bukker når jeg kommer ind ad døren.”