Til indhold

Jobsøgning

Det kan være en god idé at gå nye veje med jobsøgningen. Se hvordan Community Strategist Maria Morre fik foden indenfor på jobmarkedet med en praktikplads.

Når du søger job, skal du sætte dig ind i hvem arbejdsgiver er, hvad de efterspørger og hvordan du passer ind i det de laver. Vi har samlet gode råd og inspiration til, hvordan du kommer tættere på drømmejobbet.

Book cv- og ansøgningstjek

Du kan få tjekket dit cv og din ansøgning af en karrierekonsulent over telefonen. Samtalen tager 15 minutter og kan bookes online. Du forbereder dig til samtalen ved at læse og følge de anbefalinger til cv og ansøgning, som står længere nede på siden.

Cv- og ansøgningstjek

Kortlæg dine kompetencer, find inspiration i DM's skabeloner til cv og ansøgningsguide, forbered dig til jobsamtalen og brug DM's karriererådgivere. Det er nogle af de gode råd, der kan hjælp dig på vej i jobsøgningen.

Skabeloner til cv og ansøgning

For at kunne lave en god ansøgning eller cv er det vigtigt at forstå, hvilket formål de hver især tjener og hvordan arbejdsgiver bruger dem i ansøgningsprocessen. Der findes intet endeligt svar på, hvordan de præcis skal se ud, men der er visse ting du kan være opmærksom på, virker bedre end andre. Her er nogle anbefalinger, som kan hjælpe dig godt på vej.

Din ansøgning er der, hvor du skriver dig ind i jobbet og arbejdspladsen, og fortæller hvorfor du er den rette kandidat. Ansøgningen er dit salgsbrev og adskiller sig fra cv’et ved at vise, hvordan du kan være med til at løse de arbejdsopgaver du vil få ansvaret for. Beskriv hvordan du vil løse opgaven i praksis og kom med konkrete eksempler på det.

Se ansøgningsguide for mere dybdegående forklaring (Word)

Hvor ansøgningen er dit salgsbrev, er cv’et din garant for, at du kan det, du siger du kan. Ca. 80 procent af arbejdsgivere læser cv’et først ifølge Ballisagers seneste rekrutteringsanalyse, så det er vigtigt, at du gør det letlæseligt og at du stiller skarpt på dine kompetencer fra start.

De fleste cv’er følger den klassiske kronologiske model, men det kan for nogle være relevant at benytte sig af det kompetenceopdelte. Se forklaring nedenfor.

Klassisk cv

Du bør benytte det klassiske cv, når dine kompetencer konkret kan kobles til din erhvervserfaring. Med udgangspunkt i skabelonen, kan du sætte dit eget præg med alternative layouts, animationer og grafik. Men sæt dig ind i din målgruppe og overvej, hvordan dit valg af form kan styrke dit budskab og ikke flytte opmærksomheden fra det.

I skabelonen er der en række anbefalinger til, hvordan du kan udfylde dit cv.

Download skabelon til klassisk cv (Word)

Kompetence-cv

Det kompetenceopdelte cv bliver især anvendt i situationer, hvor du gerne vil fremhæve dine opnåede kompetencer. Det vil især være i situationer, hvor du ikke har så meget erhvervserfaring, fx som nyuddannet, eller hvis du ønsker at skifte til en væsentlig anderledes branche. Du kan sætte dit eget præg på skabelonen, men hav altid målgruppen for øje, så layoutet understreger dit budskab.

I skabelonen er der en række anbefalinger til, hvordan du kan udfylde dit cv.

Download skabelon til kompetence-cv (Word)

  • Kompetenceafklaring

    Når du skal i gang med at søge job, er det en fordel, at du først kortlægger dine kompetencer og får sat ord på dem. Når du har sat ord på dine kompetencer, kan du nemmere bruge dem som argumenter i din ansøgning.

    Kortlæg dine kompetencer

  • Reference og anbefaling

    Som en del af din jobsøgning er det vigtigt, at du får styr på dine referencer og anbefalinger. Ofte vil du blive spurgt om det i ansøgningsprocessen eller i forbindelse med en jobsamtale.

    Læs mere om referencer

  • LinkedIn og netværk

    Brug LinkedIn til at skabe synlighed over for potentielle arbejdsgivere eller samarbejdspartnere. DM giver dig 8 råd til at bruge din LinkedIn-profil aktivt i din karriere.

    Læs de 8 råd til LinkedIn

    Læs mere om netværk

  • Jobsamtalen

    Du er blevet indkaldt til jobsamtalen, fordi du er kvalificeret og har en interessant profil, som virksomheden gerne vil høre mere om. Til jobsamtalen får virksomheden mulighed for at vurdere din personlighed og kemien mellem dig og din kommende arbejdsgiver. Din forberedelse er vejen til at give et overbevisende indtryk.

    Forbered dig til jobsamtalen

Det kan være en god idé at gå nye veje med jobsøgningen. Se hvordan Community Strategist Maria Morre fik foden indenfor på jobmarkedet med en praktikplads.