Spring menu over

Sådan skriver du et CV og en ansøgning, der får dig til samtale

DM

Foto: Lasse Martinussen

Et skarpt CV og en målrettet ansøgning kan være forskellen på afslag og samtale. Her får du konkrete råd til, hvordan du viser dine kompetencer tydeligt, målretter dit materiale til jobbet og undgår de typiske fejl i jobsøgningen.

Start ikke med dig selv. Start med jobbet

Mange skriver CV og ansøgning med udgangspunkt i spørgsmålet:
“Hvad har jeg lavet?”

Men et stærkere spørgsmål er:
“Hvad har arbejdsgiver brug for at se for at vælge mig til?”

Det er forskellen på en ansøgning, der beskriver dig og en ansøgning, der matcher jobbet.

Derfor skal dit CV og din ansøgning hurtigt gøre det tydeligt, hvorfor netop du er relevant for jobbet, du søger.

Dit CV skal gøre dine kompetencer lette at forstå

Dit CV er ofte det første, arbejdsgiver ser. Det skal give et klart overblik over dine kompetencer, erfaringer og resultater, men altid med det konkrete job for øje. Fremhæv de opgaver, metoder og erfaringer, der matcher det, arbejdsgiver efterspørger. Skær det fra, der ikke hjælper din ansøgning videre.

Som tommelfingerregel bør dit CV højst være 3 sider.

Din ansøgning skal vise, hvordan du vil løse jobbet

Din ansøgning skal ikke gentage dit CV. Den skal vise, hvordan du vil bruge dine kompetencer i jobbet.

Brug ansøgningen til at vise, at du har forstået opgaven, arbejdspladsens behov og den rolle, du søger. Vær konkret om, hvordan du kan bidrage, hvilke erfaringer du tager med, og hvordan du vil gribe opgaverne an.

Få hjælp til at gøre dit CV og din ansøgning skarpere

Herunder finder du konkrete anbefalinger til at strukturere og målrette både CV og ansøgning.

Som medlem af DM kan du få sparring fra vores karriererådgivere, før du sender, så du får nye øjne på dit materiale og flere konkrete greb, der kan gøre din ansøgning skarpere.

AI-genereret billede af en kvinde

Bliv medlem af DM

Som medlem kan du få CV- og ansøgningstjek inden for 48 timer, så du kan nå at få personlig feedback, før du trykker send.

Book et CV- og ansøgningstjek

Som medlem af DM kan du få feedback på dit CV, din ansøgning og din LinkedIn-profil. Du kan booke 20 minutters personlig sparring med en karrierekonsulent over telefonen.