Digital retoriker, Nathalie C. Larsen, oplever ofte, at virksomheder falder i de samme faldgruber, når de vil drive online samtaler. Derfor har hun tre gode råd til, hvordan man bliver bedre til dén digitale disciplin.
Online dialog og fællesskaber skal ses som et spejl af virkeligheden. Sådan svarer Nathalie C. Larsen, digital retoriker og kreativ direktør i kommunikationsbureauet LEAD Agency, på spørgsmålet: Hvad forstår du ved et online fællesskab?
For hende er nysgerrighed og villighed til at blive klogere kernen i skabelsen af digitale fællesskaber og samtaler. Ligesom i en traditionel samtalesituation.
Med afsæt i de begreber, har hun tre råd om, hvad man skal huske, når man driver digital dialog.
1. Konsensus er ikke et mål
Virksomheder, der vil tættere på deres målgrupper, skal vise deres oprigtige nysgerrighed. Det er nemt at gennemskue, om en samtale online er mekanisk eller menneskelig.
Som virksomhed skal man turde at blive klogere, og ikke have som mål at alle i et fællesskab skal klappe og like, når man lægger noget op.
Spørg i stedet ind til kritikken, du får: Det legitimerer nemlig ikke kritikken, men viser et ønske om at forstå sin modtager. Det gør samtalen menneskelig og oprigtig, forklarer Nathalie C. Larsen.
Men kæden hopper af, hvis man tror, at dialogen skal ende i enighed:
“Virksomheder skal ikke overbevise alle, det handler i stedet om at se værdien i den samtale, der skabes. Det er helt naturligt, hvis man har det bedst med at alle er enige og glade, men det er vi ikke. Vi bliver kun klogere af friktion, andres erfaring og i at blive udfordret.”
2. Du skal give, før du kan få
Nathalie C. Larsen bruger det psykologiske fænomen ‘reciprocity’ som rettesnor, når hun opererer i online samtaler.
Med glimt i øjet kalder hun det en kynisk kalkule: Fænomenet virker sådan, at når du giver noget, skaber det en relation til vedkommende. Det betyder, at de senere har lyst til at give dig noget:
“Hvis du som afsender er meget tydelig med, at du er til rådighed og villig til at dele ud af tanker, så har du gjort det trygt og næsten påkrævet for modtageren at gengælde din opmærksomhed,” forklarer hun.
Derfor er hendes råd, at man har fokus på, hvordan man kan være en service for sin målgruppe: Del gerne særlig viden eller indsigt, som kan føles eksklusivt for modtagerne at få.
3. Hav is i maven
Men selvom afsenderen har taget ansvar for den digitale samtale, kan man som modtager stadig godt have brug for at tænke over sine argumenter.
“Virksomheder skal have is i maven, for samtalen og fællesskabet kommer ikke med det første. Det er en modningsproces, der tager tid. Men det ér muligt at vende et kritisk community til en konstruktiv arena”, siger Nathalie C. Larsen.
Selv tryktester hun gerne sin strategi for den virksomhed, hun arbejder for, inden en kampagne sættes i værk. Det kan fx være, at en ny tone of voice afprøves på en mindre målgruppe.
