Det er vigtigt, at en politik for job og særlige vilkår formulerer præcist, hvad man som medarbejder kan forvente af hjælp og støtte, hvis man mister en del af sin erhvervsevne og ikke mere kan klare sit job.
Den nordiske arbejdsmarkeds- og velfærdsmodel er bygget på et princip om, at det sociale ansvar for borgere, der ikke kan forsørge sig selv på grund af arbejdsløshed, sygdom, invaliditet eller alder, bliver varetaget af det offentlige og er fastlagt i social- og arbejdsmarkedspolitikken.
Gennem de sidste årtier har man fra politisk side arbejdet på, at få offentlige og private arbejdspladser til at påtage sig et større socialt ansvar og være med til at skabe et mere rummeligt arbejdsmarked i Danmark.
Målsætningerne har været at forebygge udstødning af arbejdsmarkedet, både ved at fastholde dem, der er der er truet af udstødning, og ved at integrere dem, der ikke kan finde ordinær beskæftigelse på arbejdsmarkedet.
Midlerne har været tilskudsordninger til virksomheder og sociale kapitler i overenskomsterne, som inden for overenskomstens rammer gør det muligt at ansætte på særlige vilkår. Ansættelse på særlige vilkår betyder, at en del af overenskomstens bestemmelser fraviges.
Job på særlige vilkår falder i to hovedkategorier:
1. Job på særlige vilkår i socialpolitiske ordninger, hvor målet erfastholdelse på arbejdsmarkedet
Her er hensigten at fastholde de mennesker på arbejdsmarkedet, der har en nedsat arbejdsevne eller har mistet en del af deres erhvervsevne på grund af sygdom, ulykke eller lignende og derfor ikke kan arbejde på normale vilkår (fleksjob, skånejob).
2. Job på særlige vilkår i arbejdsmarkedspolitiske ordninger, hvor målet er integration af dem, der står udenfor arbejdsmarkedet
Her er hensigten at sikre lediges muligheder for at vedligeholde eller udvide deres kompetencer og dermed øge muligheden for at få ordinær ansættelse (løntilskudsordninger, jobrotation), at afklare eller opkvalificere lediges evner, så det bliver nemmere for dem at få job (virksomhedspraktik), at skabe nye jobmuligheder i virksomheder (videnspilot, innobooster), at introducere ledige på arbejdsmarkedet med mulighed for oplæring og kompetenceudvikling (introduktionsstillinger) eller at sikre ældre ledige beskæftigelse frem til efterlønsalderen (seniorjob).
