Spring menu over

Hvordan kan du sikre involvering af dine kolleger?

Del artikel:

Det kan være svært som ene person at bidrage til implementering af grønne tiltag i samarbejde med ledelsen. Derfor kan det være en stor fordel at involvere medarbejderne i forhandlingsprocessen.

For at kunne lykkedes med den grønne omstilling og samtidigt passe på trivslen og arbejdsmiljøet, er det vigtigt at involvere dine kolleger på din arbejdsplads. På denne side kan du læse om fordele og mulige problemstillinger, som kan opstå ved at involvere dine kolleger i den grønne omstilling både når det kommer til udvikling, kvalificering og implementering af grønne tiltag.  

Involvering kan gøres på mange forskellige måder og kan fx afhænge af størrelse på din arbejdsplads. Der er en tendens i, at mindre arbejdspladser ser det som mere naturligt at involvere hele arbejdsfællesskabet i idéudvikling og implementering af grønne tiltag. Hvor på større arbejdspladser ses det, at involveringen af medarbejderne oftere finder sted ved at nedsætte grupper eller udvalg på arbejdspladserne, hvor medarbejdere og ledere kan deltage, hvis de finder det relevant.

Lav grad af involvering af medarbejdere 

For at kunne lykkedes med den grønne omstilling og samtidigt passe på trivslen og arbejdsmiljøet, er det vigtigt at involvere medarbejderne på din arbejdsplads. Manglende involvering kan skabe frustrationer i medarbejdergruppen og føre til kreative løsninger og ‘work-arounds’ for at undgå ændringerne. Dette vil kunne mindskes gennem tydelig kommunikation fra ledelsen fx ved at melde ud i god tid om nye implementeringer og de mulige konsekvenser forbundet dertil. 

De grønne tiltag skal ikke blot ses som særskilte mindre forandringer, da de i høj grad handler om en kulturændring på arbejdspladsen. 

“Det med den grønne omstilling er meget en kulturændring. Og man kan ikke pålægge folk en kultur på den måde” (DM Tillidsrepræsentant).

Høj grad af involvering af medarbejdere 

Når man i høj grad formår at involvere medarbejderne i de grønne tiltag, vil det medføre en oplevelse af større ejerskab over forandringen, bedre implementering og dermed større sandsynlighed for at forandringerne vil blive til kultur- og adfærdsændringer. Når medarbejderne bliver involveret i, hvordan de grønne tiltag skal gøres, vil det føre til højere grad af mening.  

Høj grad af involvering er dog ikke ensbetydende med, at det er gnidningsfrit. Hvis der er stor holdningsspredning i arbejdsfællesskabet, kan det blive problemfyldt, fordi nogle medarbejdere er mere grønne end andre. Det er derfor en risikofaktor, at der kan opstå værdi- og personlige konflikter, når personlige holdninger og præferencer bliver indblandet i drøftelserne om grønne idéer og tiltag. 

"Man får sat medarbejderne i nogle diskussioner, hvor det ikke er deres faglighed, der spiller ind i diskussionerne, men personlige holdninger, der diskuteres" (DM Tillidsrepræsentant).

Læs om hvordan andre har gjort

Vil du have inspiration til, hvordan medindflydelse i forbindelse med den grønne omstilling kan gøres?
Vi har udvalgt tre illustrative case eksempler på arbejdspladser, som viser forskellige måder at udvikle og organisere medindflydelse på. 

Få inspiration og værktøj her

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje