Barselstendenser ved OK26

Når overenskomster skal forhandles, er barselsvilkår næsten altid blandt de emner, der fylder ved forhandlingsbordet. Det skyldes ikke kun, at barsel har stor betydning for medlemmernes økonomi og familieliv, men også at det er et af de områder, hvor overenskomster kan gøre en helt konkret forskel sammenlignet med de rettigheder, der følger af lovgivningen.

For privatansatte akademikere er barselsvilkårene langt fra ens. Nogle medlemmer er omfattet af overenskomster eller lokale barselspolitikker, der giver ret til mange ugers løn under barsel. Andre er alene dækket af lovgivningen, hvor lønrettighederne er betydeligt mere begrænsede. For den enkelte medarbejder kan det derfor have stor økonomisk betydning, hvilke vilkår der gælder på arbejdspladsen.

Hvis et medlem alene er dækket af funktionærlovens regler, er lønrettighederne under barsel relativt beskedne – en mor har ret til halv løn i 4 uger før og 14 uger efter fødslen, mens en far, medmor, social forælder m.m. ikke har en lønret. På den anden side ser vi medlemmer, der er omfattet af overenskomster og barselspolitikker, der giver ret til typisk mellem 24 og 28 ugers løn under barsel efter fødslen. Derudover kan der være yderligere lønrettigheder i forhold til hvilke familieformer der er omfattet, og hvilke rettigheder der gælder i særlige situationer som barnets hospitalsindlæggelse eller sorgorlov.

Med andre ord er barsel et af de områder, hvor forskellen mellem lovgivningens minimumsrettigheder og de vilkår, der følger af en overenskomst, ofte er mest synlig.

Udviklingen på det private arbejdsmarked går generelt i retning af bedre barselsvilkår. Flere virksomheder tilbyder i dag løn under barsel, og mange arbejdsgivere betragter i højere grad gode barselsvilkår som en vigtig del af arbejdet med at tiltrække og fastholde kvalificerede medarbejdere. Samtidig har de seneste års overenskomstforhandlinger bidraget til at styrke rettighederne yderligere.

Tendensen ved de seneste overenskomstfornyelser har i høj grad været præget af udviklingen på det offentlige arbejdsmarked. Ved OK26 blev der blandt andet aftalt to ekstra deleuger til forældrene, så der nu er otte deleuger i stedet for seks. Derudover blev der aftalt forbedringer for sociale og nærtstående forældre, surrogatforældre samt bedre rettigheder ved barns hospitalsindlæggelse og sorgorlov.

Barselsvilkår handler dog ikke kun om antallet af uger med løn. Det handler også om, hvordan lønrettighederne er fordelt mellem forældrene, hvilke familieformer der er omfattet, og om alle medarbejdere reelt har adgang til rettighederne. Eksempelvis indeholder nogle aftaler fortsat karensperioder på 6, 9 eller 12 måneders ansættelse ved fødslen for at opnå ret til løn under barsel, hvilket kan få stor betydning for medlemmer, der står midt i et jobskifte eller er relativt nye på arbejdsmarkedet. Derfor er karens et tema, der løbende diskuteres ved overenskomstforhandlingerne og som vi hos DM kæmper for at få ud af overenskomster.

Barselsområdet er således et godt eksempel på den værdi, som overenskomster skaber for medlemmerne. Hvor lovgivningen fastsætter et minimumsniveau, er det ofte overenskomsterne, der sikrer de forbedringer, som gør den største forskel i praksis. Det gælder både flere uger med løn, større fleksibilitet mellem forældrene og rettigheder, der afspejler det moderne familieliv.

For tillidsvalgte er barsel et område, der er værd at holde sig opdateret på. Ikke alene fordi det fylder meget i medlemmernes arbejdsliv, men også fordi udviklingen på området tydeligt viser, hvordan overenskomster fortsat kan forbedre vilkårene for privatansatte akademikere.