Bekendtgørelsen om psykisk arbejdsmiljø bliver nu udfoldet i vejledninger, som præciserer arbejdsgivernes ansvar, og derfor kan de bruges i drøftelser med ledelsen.
DM’ere oplever i hverdagen stress som et arbejdsmiljøproblem, der fylder for både tillidsvalgte og kolleger.
Hidtil har det været svært i det formelle arbejdsmiljøsystem at få anerkendt udfordringer med stress og psykisk arbejdsmiljø, og DM har forsøgt at flytte fokus fra den enkelte ved at tale om socialt- og organisatorisk arbejdsmiljø. Opfattelsen af, at vi kan blive syge med stress, angst og depression af at gå på arbejde, er således ikke så miskendt som tidligere.
I september 2020 kom der en bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø, som samlede reglerne på området. Og selvom den hidtidige retstilstand er blevet fastholdt i bekendtgørelsen, må det opfattes som et positivt politisk signal, at der laves en selvstændig bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø.
Bekendtgørelsens bestemmelser bliver nu udfoldet i en række vejledninger fra Arbejdstilsynet, som præciserer arbejdsgivernes forpligtelser, og det er netop i præciseringerne, det nyskabende er. Den første vejledning handler om ”Stor arbejdsmængde og tidspres” og blev udsendt i november 2021.
Som der står til sidst i vejledningen, er den ikke bindende, men den bygger på bindende regler. Endvidere er vejledningen formuleret i et samarbejdet mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverorganisationerne og Arbejdstilsynet, og derfor har den en autoritet i forhold til at fastlægge arbejdsgivers forpligtigelser. Vejledningen er skrevet med instruktive beskrivelser, som man kan tage med til drøftelser med ledelsen.
Vejledningen om ”Stor arbejdsmængde og tidspres” vil blive fulgt op af vejledninger om uklare krav og modstridende krav i arbejdet samt høje følelsesmæssige krav i arbejdet med mennesker.
