Til indhold

OK21: Særlige forbedringer for de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner

KU Frederiksberg Campus
Efter mere end 20 års kamp har DM opnået forhandlings- og aftaleret for de timelønnede ansatte undervisningsassistenter ved universiteter m.fl., så de nu bliver dækket af aftalen om eksterne lektorer ved universiteterne. © Foto: Jakob Dall
Af Anna Dalsgaard

De faglige organisationer og staten har indgået forlig for de 80.000 statsansatte akademikere. Udover vigtige generelle resultater, indeholder det også vigtige forbedringer specifikt for ansatte på de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner og for dit tillidsrepræsentantarbejde. Få overblikket

6. februar blev de faglige organisationer og staten enige om en ny overenskomst. Den kommende overenskomstperiode bliver igen treårig, og der er aftalt regulering af lønnen hver 1. april og 1. oktober i hele perioden.

De vigtigste generelle elementer i forliget

  • 4,42 procent i generelle lønstigninger. Parterne er derudover enige om et skøn for reguleringsordningen, der trækker den samlede generelle lønstigning op på 5,05 procent, samt et skøn for den lokale lønudvikling, hvorefter den samlede ramme for forliget bliver 6,75 procent.
  • Pensionsprocenten på rådighedstillæg hæves fra 9 til 12 procent
  • Bachelorers sluttrin hæves fra trin 5 til trin 6
  • Medarbejderindflydelse på den grønne omstilling på statslige arbejdspladser
  • Introduktionsforløb for nyuddannede på arbejdspladsen, for at sikre en god start på arbejdslivet
  • Seniorbonus fra 62 år, som den enkelte kan vælge at konvertere til to ekstra fridage
  • Et halvt års sorgorlov til begge forældre ved mistet barn
  • Den statslige kompetencefond bliver videreført
  • Lederuddannelse i psykisk arbejdsmiljø bliver videreført

Økonomien

Den samlede økonomi i forliget på det statslige område ser således ud:

Se tabel som pdf

  1.4.2021 1.10.2021 1.4.2022 1.10.2022 1.4.2023 1.10.2023 I alt
Generelle lønforbedringer 0,80 0,30 1,19 0,30 1,48 0,35 4,42
Udmøntning fra regeleringsordningen 0,00 0,00 0,36 0,00 0,27 0,00 0,63
Forbedringer i alt 0,80 0,30 1,55 0,30 1,75 0,35 5,05
Særlige formål 0,00 0,00 0,20 0,00 0,00 0,00 0,20
Samlede forbedringer i alt 0,80 0,30 1,75 0,30 1,75 0,35 5,25
Reststigning 0,50 0,00 0,50 0,00 0,50 0,00 1,50
Samlet ramme 1,30 0,30 2,25 0,30 2,25 0,35 6,75

De lønstigninger, der er aftalt, kan du se i linjen ”generelle lønforbedringer” og der er aftalt regulering af lønnen hver 1. april og 1. oktober i hele perioden. De generelle lønforbedringer giver samlet set 4,42 procent i hele perioden.

Der er også lagt et skøn ind for den forventede udmøntning for reguleringsordningen. Det er reguleringsordningen, der sikrer en sammenhæng mellem den private og den offentlige lønudvikling. Forventningen er, at den private lønudvikling vil trække de statslige lønninger 0,63 procent op i perioden.

Der er afsat 0,20 procent til særlige formål og de udmøntes 1. april 2022. Det er de 0,20 procent, som finansierer de forbedringer, der er aftalt for særlige grupper, fx at bachelorernes sluttrin løftes fra trin 5 til 6, samt en seniorbonus.

Så økonomien i de samlede forbedringer aftalt ved overenskomstbordet er 5,25 procent.

Overenskomstparterne har også i fællesskab givet et skøn over forventningen til den lokale lønudvikling.  Det er de lønforbedringer, der aftales på den enkelte arbejdsplads. Parterne forventer, at de lokale lønforhandlinger vil give 0,5 procent af lønsummen hvert år, i alt 1,5 procent. Og lægger man det centralt aftalte sammen med forventningen til det lokalt aftalte, så bliver den samlede ramme for forliget 6,75 procent.

Forbedringer til dit tillidsrepræsentantarbejde

I forliget på det statslige område er der flere gode takter i relation til din mulighed for at varetage hvervet som tillidsrepræsentant og få indflydelse bredt på arbejdspladsens forhold.

Formuleringen omkring tid til varetagelse af hvervet er blevet styrket. Ved valg og genvalg til tillidsrepræsentant skal tid til hvervet nu drøftes, lige som man skal drøfte, om der skal ske en reduktion af sædvanlige opgaver. Det har ikke tidligere været så direkte italesat, at en reduktion af de vanlige opgaver kan være nødvendig, når en medarbejder påtager sig en opgave som tillidsrepræsentant, og det glæder DM’s formand, at der nu er øget fokus på tiden til TR-arbejde.

”Det kræver tid at være tillidsrepræsentant, og derfor er det helt afgørende, at ledelse og tillidsrepræsentant har lavet den nødvendige forventningsafstemning og får en dialog om, hvordan de øvrige arbejdsopgaver kan tilpasses i en travl hverdag. Med OK21 bliver der sendt et vigtigt signal om, at TR-arbejdet ikke bare skal ordnes med venstre hånd ved siden af et krævende job, men faktisk er noget, der kræver arbejdstid”, siger Camilla Gregersen.

Med OK21 bliver der sendt et vigtigt signal om, at TR-arbejdet ikke bare skal ordnes med venstre hånd. Camilla Gregersen

De årlige lønforhandlinger fylder for mange tillidsrepræsentanter, og nu er det gjort tydeligt, at arbejdsgiver har pligt til at udlevere lønoplysninger, lige som det er præciseret, hvilke oplysninger der skal udleveres. Endvidere er der aftalt et projekt i den treårige overenskomstperiode, der skal se på, hvordan statens lønsystem fungerer og kan forbedres.

DM’s formand er meget tilfreds med, at tillidsrepræsentanten nu får bedre redskaber til at sikre sin indsigt i, hvordan lønnen fordeler sig:

”Vi ved, at indsigt i og åbenhed om lønnen er et af de vigtigste redskaber til at opnå ligestilling og retfærdighed om lønningerne”, siger Camilla Gregersen.

Styrkelse af det lokale samarbejde

Forliget indeholder ligeledes gode takter i forhold til styrkelse af det lokale samarbejde. Der er afsat en ekstrabevilling på en million kroner om året i den kommende overenskomstperiode til Samarbejdssekretariatet, hvoraf en del af ekstrabevillingen øremærkes til indsatsområder i forhold til grøn omstilling, øget inddragelse af medarbejderne i forhold til udbud, genudbud og udlicitering, samt understøttelse af/inspiration til samarbejdet mellem SU- og AMO-systemet i forhold til aktuelle emner inden for psykisk arbejdsmiljø.

For DM er det centralt, at der løbende sker en fastholdelse og udbygning af de forhold, medarbejderne har adgang til at påvirke via drøftelser i samarbejdsudvalget. Forliget præciserer pligten til information og drøftelse i forbindelse med udbud, genudbud og udlicitering, og det fremgår nu, at der skal være proportionalitet mellem omfanget af det materiale, der skal drøftes og tidspunktet, hvor materialet udleveres. 

DM har løbende i forberedelsen af OK21 haft fokus på inddragelse af medarbejderne i tilrettelæggelsen af den grønne omstilling, og det er lykkedes for DM at fastholde det fokus helt til forligsteksten. Fremadrettet skal der være drøftelser på de statslige arbejdspladser mellem ledelse og medarbejdere samt i samarbejdsudvalget om, hvordan man sikrer en bæredygtig drift og udvikling.

Camilla Gregersen understreger at samarbejde og inddragelse fortsat er nøgleord: 

”Derfor er det også godt, at det på flere områder er lykkedes at styrke inddragelsen og sikre, at medarbejderne oplever at være en del af og kunne tage initiativ til de forandringer og den omstilling - ikke mindst den grønne omstilling - der sker på arbejdspladserne”, siger Camilla Gregersen

Forliget afspejler i øvrigt, at der er politisk fokus på, at vi skal blive længere på arbejdsmarkedet. Der er indgået aftale om en seniorbonus, der kan konverteres til fridage. Også her præciseres det, at der skal sikres en løbende dialog i samarbejdsudvalget om vilkår for seniorer, herunder sikre seniorer adgang til kompetenceudvikling. Der skal via de lokale samarbejdsudvalg formuleres seniorpolitikker, som en del af de lokale personalepolitikker.

Når medarbejderne runder de 60 år, skal de ligeledes i relation til MUS tilbydes et seniorperspektiv på arbejdet på kort og langt sigt.

I løbet af perioden vil den nuværende aftale om senior- og fratrædelsesaftaler bliver revideret og ændret til to separate aftaler

Det psykiske arbejdsmiljø har stadig en høj prioritet

Akademikerne har dokumenteret, at ledernes viden om arbejdsmiljø er en væsentlig faktor for et bæredygtigt arbejdsliv. 

Selv om det egentlig er arbejdsgiverens ansvar at sikre et godt arbejdsmiljø, er indsatsen så central for at sikre velfungerende arbejdspladser, at de faglige organisationer mener, det er nødvendigt at prioritere, fremme og fastholde den uddannelse i psykisk arbejdsmiljø for ledere i staten, som det ved OK18 lykkedes at få etableret. Uddannelsen har været en succes og videreføres med OK21. 

Forliget signalerer også en gryende forståelse hos arbejdsgiverne af, at en omfattende brug af løstansatte kan være en udfordring. Selv om forliget ikke er konkret, er der en hensigtserklæring om behovet for at få statistik på brugen af vikarer og tidsbegrænsede ansatte, som er en sårbar gruppe på alle arbejdspladser.

Overenskomstens dækningsområde er udvidet

Med forliget bliver den akademiske overenskomsts dækningsområde udvidet. Fremover er jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og konstruktører omfattet af den akademiske overenskomst. Akademiske tillidsrepræsentanter kan dække de grupper, ligesom de kan være med i den lokale klub for akademikere. Det kan styrke akademikerne lokalt, at de fremadrettet er en større gruppe på arbejdspladsen.

De nye faggrupper på den akademiske overenskomst indplaceres fra den 1. april 2022 på følgende løntrin 1, 2, 4, 5, 6 og 7 (hvor trin 4 er 2-årigt)

Særligt for de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner

DM’s formand, Camilla Gregersen, har været delegationsleder og har ledet forhandlingerne på universitetsområdet på vegne af samtlige AC-organisationer.

Den nye overenskomst indeholder en række forbedringer for området. Fx er timelønnede ansatte nu en del af overenskomsten og bliver dækket af aftalen om eksterne lektorer ved universiteterne. Tillæg til lektorer og seniorforskere er blevet forbedret, lige som barselsvilkårene for ansatte i tidsbegrænsede stillinger er forbedret. Det gælder fx. ph.d.er, post.doc’s og adjunkter.

Forbedringerne er finansieret af en aftale om udmøntning af de midler, der tidligere var bundet til tillæg til den nu ophævede stillingskategori som professor MSO.

DM har opnået forhandlings- og aftaleret for de timelønnede

Efter mere end 20 års kamp har DM opnået forhandlings- og aftaleret for de timelønnede ansatte undervisningsassistenter ved universiteter m.fl.

Det betyder, at timelønnede undervisningsassistenter bliver dækket af aftalen om eksterne lektorer ved universiteterne, og at de timelønnede undervisningsassistenter på en række punkter opnår forbedringer med samme vilkår som eksterne lektorer.

Det gælder fx muligheden for at aftale tillæg ud over timelønnen, bedre vilkår i forbindelse med barsel og adoption, løn under sygdom og samme muligheder for frihed til pasning af sygt barn ved barnets anden sygedag, som gælder for øvrige overenskomstansatte. Endvidere omfattes de timelønnede af samme afskedigelsesregler og opsigelsesvarsler som øvrige overenskomstansatte.

Timelønssatsen og forberedelsestiden fastholdes for undervisningsassistenter og skrives ind i aftalen om eksterne lektorer.

DM’s formand Camilla Gregersen er glad og lettet over, at det langt om længe er lykkedes at overenskomstdække timelønnede undervisere ved universiteterne og i samme ombæring få landet nogle konkrete forbedringer for dem.

Aftalen dækker undervisningsassistenter ved universiteter og videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Det Kongelige Danske Kunstakademi for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen i Aarhus og Designskolen i Kolding).

Bedre karrieremuligheder for tidsbegrænsede ansatte

For tidsbegrænsede ansatte videnskabelige medarbejdere med forskningsopgaver (fx ph.d., adjunkt/forsker og post.doc) er der aftalt forbedring af vilkår under barsel og adoption. Forbedringen betyder, at ansatte, der er på barsel, fremover forbliver uafbrudt i ansættelsen og med løn under hele barsels- og adoptionsfraværet og den efterfølgende forlængelse, uanset hvornår barslen ligger.

Tidligere har det været sådan, at udløb af en tidsbegrænset ansættelse under barsels- og adoptionsfravær førte til, at den ansatte mistede retten til løn under barsel og adoption under en del af fraværet og skulle genansættes efter barsels- og adoptionsfraværet.

Ændringen er en tiltrængt forbedring, fordi den gør op med den urimelige forskel, der lå i de tidligere regler, hvor vilkårene for løn under barsels- og adoptionsfravær reelt var forskellige afhængigt af, om fraværet lå i starten eller slutningen af en tidsbegrænset ansættelse.

DM’s formand Camilla Gregersen er meget glad for, at aftalen forbedrer vilkårene under barsel og adoption for ph.d.-studerende, post.doc.’er, adjunkter m.fl. i tidsbegrænsede stillinger.

”Det bidrager positivt til at øge ligestillingen i karrieremulighederne, så både yngre kvinder og mænd får muligheder for at gøre forskningskarriere, også når de får børn.”, siger hun.

Aftalen gælder universitetsstillingsstrukturen, sektorforskningsstillingsstrukturen, ABM-stillingsstrukturen, GEUS-stillingsstrukturen, Forsvarsakademiets stillingsstruktur og stillingsstrukturen for de kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Det Kongelige Danske Kunstakademi for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen i Aarhus og Designskolen i Kolding).

Tillæg for lektorer, seniorforskere, projektseniorforskere og seniorrådgivere

De generelle stigninger i lønnen ligger på 4,42 procent over den treårige overenskomstperiode, og gælder ens for alle overenskomstansatte. Parterne er derudover enige om et skøn for reguleringsordningen, så forventningen er, at den samlede generelle lønstigning bliver på 5,05 procent.

Derudover får lektorer, seniorforskere, projektseniorforskere og seniorrådgivere ved de højere uddannelses- og forskningsinstitutioner en stigning i det generelle tillæg, hvad der svarer til 2405 kroner årligt, så tillægget kommer op på 100.612 kroner årligt

Camilla Gregersen har kæmpet en hård kamp for at få løftet lønnen for lektorer og seniorforskere m.fl. og er i den grad tilfreds med, at det er lykkedes.

”Det har jeg og DM arbejdet intenst for. Jeg skulle virkelig kæmpe ved forhandlingsbordet for, at dette tillæg gik igennem. Vi har fundet det vigtigt, at en stor gruppe fik et løft på lønnen”, siger hun.

Denne forbedring gælder lektorer, seniorforskere, projektseniorforskere og seniorrådgivere under universitetsstillingsstrukturen, sektorforskningsstillingsstrukturen, ABM-stillingsstrukturen, GEUS-stillingsstrukturen, Forsvarsakademiets stillingsstruktur og stillingsstrukturen for de kunstneriske uddannelser under Uddannelses- og Forskningsministeriet (Det Kongelige Danske Kunstakademi for Arkitektur, Design og Konservering, Arkitektskolen i Aarhus og Designskolen i Kolding).

Aftale om vilkår for forfremmelsesprogram

For lektorer/seniorforskere, der indgår i det nye forfremmelsesprogram til professor i universiteternes stillingsstruktur, er der aftalt et tillæg på 50.081 kr. årligt, som ydes ud over lektortillægget.

Denne del af aftalen gælder kun på universitetsområdet.

Informationsmøder

De kommende uger og frem mod urafstemningen vil vi uddybe resultaterne mere indgående og holde informationsmøder, hvor vi gennemgår resultaterne i detaljer.

Læs forligsteksten

Forligsteksten for akademikerne på det statslige område

Forligsteksten for hele statens område

Du er som altid velkommen til at kontakte DM, hvis du har brug for yderligere fortolkning eller for at vide mere.

KU Frederiksberg Campus
Efter mere end 20 års kamp har DM opnået forhandlings- og aftaleret for de timelønnede ansatte undervisningsassistenter ved universiteter m.fl., så de nu bliver dækket af aftalen om eksterne lektorer ved universiteterne. © Foto: Jakob Dall