Din arbejdstid er ikke fastsat i lovgivningen, men den er fastlagt i din ansættelseskontrakt eller overenskomst.
Typisk vil din arbejdstid være 37 timer om ugen – som oftest uden frokost.
Arbejdsmiljøloven om arbejdstid
Selvom arbejdstid ikke er reguleret af lovgivning, er der nogle bestemmelser i arbejdsmiljøloven, som begrænser, hvad der kan aftales om arbejdstid. Du skal have en hvileperiode på mindst 11 sammenhængende timer i en periode på 24 timer – det vil sige, der skal gå 11 timer, fra du går hjem fra arbejde, til du møder igen. Derudover skal du inden for hver periode på syv døgn have fri mindst et døgn.
Samtidig må din arbejdstid per uge ikke overstige 48 timer i gennemsnit over en periode på fire måneder tilbage, hvis du er privatansat.
Merarbejde
Hvis du er ansat på en overenskomst eller omfattet af en lokal aftale, vil der ofte være fastlagt bestemmelser for merarbejde. Typisk vil merarbejde medføre afspadsering eller blive udbetalt.
Hvis du er ansat på en individuel kontrakt, vil regler om merarbejde fremgå af din kontrakt. Mange har ikke en højeste arbejdstid og er ansat på det, man kalder jobløn. Når der ikke er aftalt regler om merarbejde i din kontrakt, skal du i et rimeligt omfang påtage dig merarbejde, og du har ikke krav på at blive honoreret eller optjene afspadsering.
DM anbefaler, at din ansættelseskontrakt indeholder en ugentlig arbejdstid med en bestemmelse om, hvordan eventuelt merarbejde honoreres.
Flekstid
Du kan forsøge at aftale med din arbejdsgiver, at I indfører en ordning om flekstid med mulighed for afspadsering. En flekstidsordning kan være et godt alternativ til jobløn for både dig og din arbejdsgiver.
Flekstidsordningen kan være udformet på mange forskellige måder. Men der er nogle punkter, du og din arbejdsgiver bør være særligt opmærksomme på.
Det er vigtigt, at I fastlægger regler for, hvordan du afspadserer opsparede flekstimer, og om afspadseringen kræver en godkendelse fra din arbejdsgiver.
Derudover bør din arbejdsgiver overveje, om der skal være en fikstid. Fikstid er det tidsrum, hvor du skal være til stede på arbejdspladsen. Herudover kan du frit placere dine resterende timer før eller efter fikstiden, så din arbejdsdag bliver fleksibel.
Jobløn
Jobløn betyder, at du ikke har en højeste arbejdstid, og arbejdstid ud over den aftalte tid bliver ikke honoreret – hverken kontant eller med afspadsering.
Mange akademikere er i dag ansat i fleksible stillinger uden højeste arbejdstid og modtager i stedet det, man kalder jobløn. Det bør betyde, at du får en højere løn, end du ellers ville kunne opnå, og at din arbejdstid øges.
I mange tilfælde bliver arbejdstiden dog øget så meget, at din reelle timeløn kan falde på trods af lønstigningen. Hvis du takker ja til jobløn, skal du sikre dig, at din løn står mål med den aftale, du indgår.
DM anbefaler, at du får en aftale om afspadsering ind i din kontrakt, hvis du bliver ansat på jobløn. Det kan fx være en aftale om, at du har mulighed for at afspadsere arbejdstimer ud over 40 timer om ugen.
