Til indhold

Hvad gør du, hvis du bliver ramt?

Stress behøver ikke at være farligt. Kortvarig stress er en naturlig reaktion på krav om præstation på højt niveau. Det er en reaktion, som kan vare i timer, og som øger din krops evne til at yde et mentalt og krævende arbejde. Længerevarende eller konstant stress kan dog være skadende for dit helbred. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på symptomer på længerevarende stress. Oplever du nogle af de nedenstående tegn på længerevarende stress, er det vigtigt at du reagerer. Kontakt din læge, der kan vurdere om du bør sygemeldes. Derefter kan du involvere din leder. Er du i tvivl om, hvordan du skal håndtere situationen, så tøv ikke med at kontakte DM.

Hyppige tegn på længerevarende stress

  • Søvnløshed
  • Hjertebanken
  • Svimmelhed
  • Grådlabil
  • Koncentrationsbesvær
  • Hukommelsessvigt
  • Ubeslutsomhed
  • Aggressiv eller indadvendt adfærd
  • Manglende appetit eller spiseforstyrrelser

Sådan kan du forebygge stress

Oplever du stress symptomer eller har du tidligere været ramt af arbejdsrelateret stress, er der en række værktøjer du kan gøre brug af, for at undgå arbejdsrelateret stress fremadrettet.

Respekter dine egne grænser

Hold pauser når du bliver træt, når humøret går ned, eller når overblikket svigter.

Sig nej, når kravene er urealistiske for dig

Der skal være balance mellem dine egne og omverdenens krav og de ressourcer, du har på et givent tidspunkt.

Forventningsafstem med dine kolleger og leder

Lad dem vide, hvad du kan klare og hvad du har brug for deres hjælp til.

Brug en stresslogbog

Notér de situationer, der kan gøre dig presset. På den måde kan det være lettere at finde frem til, hvordan du kan forebygge dem i fremtiden. Det kan også være en god idé at vende situationerne med din TR, AMR eller leder. På den måde kan I sammen afhjælpe problemet og vende mulige løsninger.

Sådan kan du håndtere stress

Er du stressramt, er der en række ting du kan gøre, for at komme ovenpå igen. Vi har samlet 4 gode råd til at håndtere stress:

Genvind kontrollen

Første skridt mod en raskmelding er at genvinde kontrollen. Det gør du bedst ved at få nogle faste daglige rutiner i dit liv. En måde til dette kan være at lægge en plan for dagen og ugen. I planen skal der være plads til hvile og rekreation, men også til nogle aktiviteter, som du har fornøjelsen af og kan glæde dig over.

Gør ting, som gør dig glad

Brug den tid som en sygemelding giver dig til at gøre ting, som er positive for dig. Du skal prøve at tænke på, hvilke aktiviteter du har savnet, mens du fyldte dit liv med arbejde – eller hvad du har lyst til, men aldrig haft tid til. Hvad enten det er sociale begivenheder, en gåtur i naturen eller en tur i biografen, så er positive aktiviteter med til at give din krop og psyke fornyet energi.

Parkér arbejdet for en stund

I begyndelsen af en sygeperiode med arbejdsbetinget stress er det bedst at forsøge at lægge arbejdet fra sig. Du skal ikke læse mails, for at følge med i hvad der sker på arbejdspladsen. Det kan stresse dig at holde øje med alt det, du ikke er med til, eller alle de opgaver, der stadig ikke er løst. Det kan også stresse dig, fordi tanker om det, der belastede, eller det, der gik galt, vælter frem og fremkalder stress-symptomer på ny.

Ligeledes bør du overveje, hvor meget kontakt du skal have til arbejdspladsen. Måske vil du gerne ringes op af chefen eller en god kollega. Måske har du brug for fuldstændig ro i en periode.

Tilbage på arbejdet – på nedsat tid

På et tidspunkt har du forhåbentlig fået det så godt, at du kan begynde at tænke på at vende tilbage til din arbejdsplads. Korte besøg på arbejdspladsen, efter aftale med tillidsrepræsentanten, chefen eller en god kollega, kan være en god måde at starte på. For de fleste er det en god ide at begynde på nedsat tid, fx en halv dag tre gange om ugen. Siden kan du trappe op, i det omfang du kan klare. Det er vigtigt, at du er loyal overfor dig selv og ikke trapper mere op, end du kan klare. Hverken du eller din arbejdsplads har nogen glæde af, at du sygemelder dig på ny.