Frivillig lederuddannelse skal klæde statslige ledere yderligere på til forebyggelse samt håndtering af psykisk arbejdsmiljø på deres arbejdspladser.
Et godt og sundt psykisk arbejdsmiljø er vigtigt for vores trivsel på jobbet. Det skyldes de mange gevinster, der er, når medarbejderne trives i deres job. For hvis du føler glæde ved at gå på arbejde, har det en positiv betydning for dit helbred, trivsel, produktivitet og sygefravær.
Netop det har flere og flere arbejdspladser fået øjnene op for. Som led i OK18 og OK21 blev det aftalt at udvikle en frivillig uddannelse i psykisk arbejdsmiljø målrettet ledere i staten.
Målet er at styrke ledernes viden og give dem konkrete redskaber til at forebygge samt håndtere det psykiske arbejdsmiljø blandt deres medarbejdere. For med trivsel på arbejdspladsen, øges produktiviteten og kvaliteten i arbejdet, og sygefraværet falder.
Fra teori til praksis
Uddannelsen kører over tre kursusdage fordelt over et halvt år, hvor lederne lærer konkrete redskaber, som de får mulighed for at anvende i praksis i deres egen organisation i den mellemliggende periode.
Mellem kursusdagene vil der være netværksmøder, som faciliteres af en af uddannelsens undervisere, hvor lederne får mulighed for at hente inspiration og sparre, så de lettere kan omsætte det, de har lært, til deres hverdag.
Spørgsmål eller kommentarer
Kontakt:
Konsulent i DM, Søren Bjerregaard Kjær, telefon 38 15 66 14 eller mail sbk@dm.dk
Chefkonsulent, Akademikerne, Malene Salskov Amby på telefon 25 35 41 44
Søren Kreilgaard, specialkonsulent, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen på telefon 21 26 02 41.
Yderligere information og tilmelding
Få svar på dine spørgsmål om lederuddannelsen i psykisk arbejdsmiljø.