Humanioras sprog- og kulturforskning er på én og samme tid både indlysende nødvendig – og stort set usynlig. Usynlig fordi sprog er noget, vi alle sammen bruger hver dag og hele tiden. Nødvendig fordi der er så mange ting på spil i og mellem sprogene, som vi kun kan begribe og foregribe, hvis vi kender de kulturelle og historiske erfaringer, de forskellige sprogbrugere bærer med sig.
Det kan ikke siges ofte nok, at sprogbeherskelsen blot er toppen af det isbjerg af usynlig viden om historie, politik, kultur, levevilkår, tekstgenrer, sproglig høflighed og andre kulturspecifikke retoriske konventioner, der ligger under overfladen.Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor i fransk og frankofone studier ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, Københavns Universitet.
Hent forandringsplanen som pdf
Lisbeth Verstraete-Hansen
Læs hvorfor der er behov for at sikre betingelserne for den fortsatte udvikling af de humanistiske fremmedsprogsmiljøer.
