© DM

Del artikel:

Adfærd, kultur og kommunikation skal både indtænkes i udvikling og implementering af klimaløsninger, hvis vi skal begrænse klimaforandringerne. Frem mod 2030 bør man både etablere et tværfagligt forskningscenter og borgerrettede rådgivningscentre for at understøtte implementering af videnskabelige resultater og teknologiske løsninger.

FN’s verdensmål er et godt udgangspunkt for en tværvidenskabelig kurs frem mod 2030. Fordi den sideløbende med mere bæredygtig teknologi og innovation medtænker den menneskelige faktor i form af fx samfundssind, kultur og værdien af menneskets liv.
David Budtz Pedersen, professor, Institut for Kommunikation og Psykologi, Aalborg Universitet

David Budtz Pedersen

Læs hvorfor humanvidenskaberne bør have en mere fremtrædende rolle i kampen mod klimaforandringer.

Vores forståelse af natur, klima og kriser er stadig båret af forestillingen om, at mennesket er hævet over den fysiske natur og behersker den.
Jens Kramshøj Flinker, ph.d.-stipendiat, Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet

Jens Kramshøj Flinker

Læs hvorfor humaniora som forskningsfelt er uundværlig, hvis man vil fremtidige klimaforbedringer.

En af de ting, vi helt oplagt kan lære af coronakrisen, er at lade krisebegrebet også omfatte klimaforandringerne.
Pernille Almlund, lektor, Institut for Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab, RUC

Pernille Almlund

Læs hvorfor krisebegrebet fra conorakrisen bør overføres til klimaforandringerne for at nå fx handlekraft.

Hent forandringsplanen som pdf

Seneste nyheder

Alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}