Antallet af optagne på humanistiske videregående uddannelser er faldet år for år siden 2013 – på trods af et voksende antal unge i samme periode.
Alt tyder på, at denne udvikling kun vil fortsætte, dels fordi der i fremtiden vil være færre unge, dels på grund af den faldende popularitet. I denne analyse belyser Dansk Magisterforening (DM) udviklingen i optaget på de humanistiske bacheloruddannelser.
Analysens hovedpunkter:
- Optaget på humanistiske videregående uddannelser er siden 2013 faldet med 40 procent.
- Set i lyset af en demografisk udvikling, der har betydet flere danskere i alderen 18-29 år, er faldet i optaget endnu mere foruroligende – foruden den demografiske ændring havde faldet været på 51 procent.
- Antallet af 18-29-årige danskere forventes ifølge Danmark Statistiks befolkningsfremskrivninger at falde frem til 2035. Dette vil betyde et yderligere fald i optaget på humaniora på mindst 8, hvis udviklingen ikke vender.