Få indsigt i DM som arbejdsplads og læs mere om, hvordan du kan søge ledige stillinger og starte din karriere i DM.
Det gode arbejdsliv i DM
Få et arbejde med mening, virkelyst og udvikling
Ovenstående linje er noget af en kliche, men vi synes, vi kan stå på mål for det. For det arbejde vi laver her i DM, er med til at gavne vores medlemmer. Samtidig arbejder vi hver dag for et arbejdsmarked, som er mere bæredygtigt for fællesskabet og for den enkelte.
Vi prioriterer din faglige udvikling og sætter en stor ære i, at du kan anvende din erfaring og dine kundskaber og samtidig bygge ovenpå med nye værktøjer og kompetencer.
Gør en forskel for medlemmerne sammen med dygtige kollegaer
I DM kæmper vi hver dag for at sikre akademikere en fair løn, gode arbejdsvilkår og muligheder for personlig og faglig udvikling. Det kan du som vores kommende medarbejder også være med til! Hos os gør du en forskel, arbejder med spændende projekter og bliver en del et stærkt fællesskab af dedikerede og kompetente kollegaer.
Faglig udvikling og karriere
Som ny medarbejder vil du opleve, hvordan vi fra din første arbejdsdag prioriterer, at du bliver klædt godt på til jobbet. Vi tilbyder en oplæring, der inkluderer hands-on erfaring, feedback og en buddyordning. Alt sammen for at sikre, at du kommer godt fra start.
Du får gode muligheder for at skærpe din faglighed og udvikle dine kompetencer både gennem nye arbejdsopgaver, ansvarsområder og videreuddannelse. Så hvis du er nysgerrig og gerne vil have din hverdag på en arbejdsplads, der prioriterer dine faglige ambitioner, er du kommet til det rette sted.
Et bæredygtigt arbejdsliv
I DM er kravene til vores medarbejdere høje, men vi tror også på, at de bedste præstationer kommer fra medarbejdere, der er i balance. Derfor tilbyder vi mulighed for hjemmearbejdsdage og er fleksible i tilrettelæggelsen af din arbejdstid, så du kan præstere dit bedste.
Vi forsøger at imødekomme dine individuelle behov og vil vi altid gøre vores bedste for at støtte dig i at opnå den bedst mulige balance mellem dit arbejds- og privatliv. Hos os er det muligt at skabe en succesfuld karriere uden at gå på kompromis med din livsstil.
Diversitet og inklusion
I DM tror vi på, at en bæredygtig arbejdskultur også er en kultur, hvor alle medarbejdere føler sig værdsat og kan mærke, at de hører til.
Vi kan kun udfolde vores organisations fulde potentiale, hvis vi tilstræber at kunne afspejle mangfoldigheden i de medlemmer, som vi betjener. DM mener, at mangfoldighed og inklusion skaber værdi for DM ved at øge innovationen og føre til bedre beslutninger. Vi vægter dog ikke denne dagsorden, fordi det fører til bedre KPI’er. Vi prioriterer denne dagsorden, fordi det er det rigtige at gøre.
Af den grund har vi i 2023 også etableret et udvalg, som arbejder med ligestilling, diversitet og inklusion hos DM.
Kontakt HR
Hvis du har yderligere spørgsmål til ansøgningsprocessen hos DM m.m., så skriv til rekrutteringspartner Anders Paulsen på apa@dm.dk.