Spring menu over

Fagforening og a-kasse

Del artikel:

En fagforening og en a-kasse er to forskellige organisationer med to forskellige typer opgaver og service til dig. DM anbefaler dig både at være medlem af fagforening og a-kasse.

Fagforening

DM er en fagforening og arbejder som alle andre forhandlingsberettigede fagforeninger både for medlemmernes kollektive og individuelle interesser på arbejdsmarkedet.

Det betyder, at DM forhandler overenskomster, rådgiver dig som medlem om blandt andet løn, ansættelsesvilkår, karriere og arbejdsmiljø og arbejder på at påvirke beslutningstagere, så arbejdsvilkårene for medlemmerne generelt bliver bedre. 

A-kasse

A-kassen tager sig af dagpenge og arbejdsløshedsforsikring. Det er i a-kassen, du skal henvende dig, hvis du har spørgsmål vedrørende dagpenge eller efterløn.

De fleste af DM's medlemmer er medlem af Magistrenes A-kasse (MA), og studerende kan få et gratis dobbelt medlemskab det første år, de studerer. Optagelse i MA sker på baggrund af din uddannelse.

Husk, at et medlemskab af DM ikke i sig selv giver ret til dagpenge.

Gå til MA's hjemmeside

Hvem er Magistrenes A-kasse?

Magistrenes A-kasse er for dig der har en baggrund inden for et af deres specialer: Humaniora, naturvidenskab, samfundsvidenskab, it, kommunikation, sundhed, psykologi og pædagogik.

Magistrenes A-kasse kender sine humanister og scient.er bedre end nogen anden. De kender deres uddannelser og arbejdsmarked, og sørger for, at de altid får, hvad de er berettiget til. Såvel i kroner og øre som i kvalificeret rådgivning, kurser og arrangementer.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje