Spring menu over

Sådan fungerer valget

Del artikel:

Medlemmer af DM har en vigtig stemme til årets valg. Der er både valg til forpersonsposten, hovedbestyrelsen og sektorbestyrelserne. Det betyder, at der skal sættes tre kryds i alt.

Valget til forperson

Forpersonen vælges ved direkte valg og tegner DM’s ansigt udadtil, fx ved at deltage i politiske forhandlinger og udtale sig i medierne.

Efter ni år på posten genopstiller DM-forperson Camilla Gregersen ikke ved årets valg.

For første gang siden 2000 skal DM’s forperson findes ved et kampvalg. De to kandidater er Anne-Mette Wehmüller og Janne Gleerup.

Valget til hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen forvalter den daglige politiske ledelse af DM – fx ved at godkende budget og lægge et årligt arbejdsprogram.

Kandidaterne stiller op på såkaldte ’valglister’.

Der er i år 8 lister med 55 kandidater.

Valget til sektorerne

Sektorerne arbejder for medlemmernes løn-, arbejds- og levevilkår på

bestemte områder, fx den offentlige sektor.

Der skal vælges nye bestyrelser for DM’s 9 sektorer

  • Civilsamfund
  • Kultur og Medier
  • Leder
  • Offentlig
  • Privat
  • Professionshøjskoler, erhvervsakademier og maritime uddannelser
  • Selvstændig
  • Studerende
  • Universitet

Hver sektor har mellem 5 og 16 bestyrelsesmedlemmer

Du kan selv vælge, hvilken sektorbestyrelse du stemmer til – også selvom du er tilknyttet en anden sektor. Valget til sektionsbestyrelsen for DM Pensionist er blevet afskaffet af DM’s kongres med virkning fra valget i 2024.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje