Taler I sammen om arbejdsmiljø?
Når arbejdspresset stiger, reagerer vi forskelligt. Nogle arbejder mere, andre går til lederen, mens andre igen søger støtte hos kollegerne. Men hvordan reagerer I på jeres arbejdsplads, og taler I om det?
Arbejdspres opstår ofte gradvist. Man arbejder lidt længere, tager en ekstra opgave eller udskyder pausen. Ikke nødvendigvis fordi nogen har bedt om det, men fordi det opleves som den mest oplagte løsning i situationen.
Det er forskelligt, hvordan vi reagerer, når presset stiger. Og netop de forskellige reaktionsmønstre kan være værd at få øje på – både hos den enkelte og i fællesskabet.
DM har i samarbejde med Aarhus Universitet udviklet en test, der sætter fokus på, hvordan vi håndterer arbejdspres. Testen kan bruges individuelt, men I kan også bruge den sammen på arbejdspladsen som afsæt for en samtale om arbejdspres, kollegaskab og jeres fælles arbejdsmiljø.
Få DM med i samtalen
Testresultaterne kan være et godt afsæt for en fælles samtale – men det kan være svært at vide, hvordan I kommer videre derfra. Derfor kan I få gratis besøg af en DM-konsulent, der hjælper jer med at drøfte resultaterne og finde konkrete næste skridt.
Sammen kan I sætte ord på, hvad der sker hos jer, når arbejdspresset stiger, og finde frem til handlinger, der kan styrke jeres fælles arbejdsmiljø.
Besøget er gratis og kan fx foregå i forbindelse med et klubmøde.
Vil I have DM ud på jeres arbejdsplads?
Skriv til copingkultur@dm.dk for at aftale et besøg.
Tag testen
Har I ikke taget testen endnu? I kan bruge den som afsæt for at blive klogere på, hvordan I hver især – og som arbejdsfællesskab – reagerer, når arbejdspresset stiger.