Stressforsker: Din indre leder er gået amok. Ring efter din indre tillidsrepræsentant

Vi taler ofte om selvledelse som et privilegium. For mange er det en sandhed med modifikationer.

Den moderne vidensarbejders selvledelsstil kan være ret brutal.

Den moderne vidensarbejder arbejder uden ledelsestillæg, er ofte langt hårdere ved sig selv og stiller krav til sig selv, som ingen andre ville stille. 

Den moderne vidensarbejder tænker tit på arbejde i fritiden og arbejder videre længe efter, at arbejdsdagen burde være slut.

Nogle bliver ligefrem stressede, hvis de ikke kan arbejde.

Allerede i 1959 beskrev ledelsestænkeren Peter Drucker for første gang fremkomsten af medarbejderen, der prioriterer i egne opgaver, planlægger sin egen tid, vurderer kvaliteten af sit eget arbejde og lægger planer for sin egen udvikling.

Medarbejdere, der er blevet deres egne chefer. 

Det paradoksale er, at ledere med formelt ledelsesansvar ikke i større grad er gjort overflødige. Tværtimod.

Ledere og ledelse er to forskellige ting

Antallet af medlemmer i Ledernes Hovedorganisation er steget fra 82.900 i 2000 til 135.725 i 2025.

Peter Drucker ville sige, at stigningen illustrerer virksomhedsledelsens forgæves forsøg på at styre vidensarbejderne.  

Des sværere ledelsen har ved at forvalte vidensarbejderen, des flere bliver ansat til formålet.

Og det handler om, at ledere og ledelse er to ret forskellige ting.

De egentlige ledere er dem, der er langt flest af i alle organisationer, hvor der foregår vidensarbejde. Det er dig selv – og så naturligvis alle de andre ledere, du samarbejder med – også kaldet kolleger.

Alle disse ledere skal løfte en ganske vanskelig opgave.

Arbejdet er noget af det mest interessante i vores liv. Arbejde tilbyder os muligheder for at trække på stort set alle sider af vores menneskelige ressourcer.  

Det meget interessante arbejde

Har du succes på arbejdet, får du en helt særlig bekræftelse.

Og vidensarbejde indebærer som regel masser af muligheder for at skabe og derfor opleve succes.

Den slags succes styrker selvværdet og selvtilliden, og opretholder eller øger følelse af mening.

Der er ikke mange områder i livet, der kan konkurrere med vidensarbejdet på dette punkt.

I en nylig undersøgelse omfattende vidensarbejdere sagde godt og vel halvdelen af de adspurgte, at de i arbejdet (ret ofte eller meget ofte) har oplevet, at de er mere afklarede, målrettede og tilfredse.

Og det bliver bedre.

I den samme uge har 36% oplevet, at de indimellem er blevet bekræftet.  Yderligere 38% har oplevet det ret ofte eller meget ofte.

Bagsiden af medaljen

…Det er så her, at den moderne vidensarbejders selvledelsesstil kommer ind i billedet.

I den selvsamme gruppe tænker 75% jævnligt op arbejdet i fritiden. 

Ok, det kan vi godt forstå. Men de nøjes ikke med det.

Hver tredje tænker meget på hvordan de kan afsætte mere tid til arbejdet.

Og det stopper ikke her.

Det hænder jævnligt, at de glemmer tiden i arbejdet og bare bliver bare ved (59%).  

De bliver stressede, hvis de forhindres i at arbejde (38%).  

Sidst men ikke mindst oplever en tredjedel, at de i en eller anden grad arbejder for at mindske følelse af skyld, angst, hjælpeløshed og nedtrykthed.

Ny selvledelse

Et af hverdagens implicitte principper, der burde skrives ind i grundloven, lyder: Gør din pligt, kræv din ret.

Men hvad hvis man nu gør meget mere end sin pligt, hvilken ret har man så?

Vi har brug for et fælles fokus på en alternativ (selv-) ledelsesstil.  Der mangler en figur i det moderne arbejdsarbejdsliv – den indre tillidsrepræsentant.

Din indre tillidsrepræsentant vil hurtigt pege på, at din indre leder og de ambitioner og præsentationer, den opretholder, må modsvares af et systematisk og forpligtende fokus på bæredygtighed.

Alle de ressourcer, du trækker på, skal genetableres, så der også over tid er balance i regnskabet.

Det kræver for eksempel anerkendende selvledelse.  

Man og vi (kollektivet) skal fokusere systematisk på at belønne og anerkende den gode indsats.

Det vil føles lidt syndigt.  Men det gør det ikke ringere.  

Og selvlederne skal forstå, at den gode fritid er forudsætninger for det krævende vidensarbejde.

Vi er gode til at piske os selv. Ikke bedste metode. Sig det højt. Den enorme indsats er upåagtet. Under en tæt dyne af administration.

Vi løser problemer, uden at ledelsen opdager det og tager sig af det.

De formelle ledere trækker sig tilbage til deres helt egen særlige verden, men de burde understøtte og sparre tættere med de brutale selvledere, der leder arbejdet i praksis.

Sammen kan de øve sig i at definere, hvornår en opgave er udført godt nok og hvilken belønning der bør følge med.

Det havde været at foretrække, hvis den indre tillidsrepræsentant også var med til de samtaler.