Stressforsker: Du holder sandsynligvis ferie helt forkert – sådan bør du gøre i stedet

Har du sparet feriedage op, så du kan holde efterårsferie, vinterferie, påskefri?

Så gør du det næsten stik modsatte af, hvad der virker bedst, hvis ferien skal beskytte dig mest muligt imod stress.

Ifølge lektor i psykologi og stressforsker ved Aalborg Universitet, Einar B. Baldursson, er den måde, akademikere holder ferie på, skabt til et arbejdsliv, der ikke længere findes.

”Vi arbejder som vidensarbejdere, men vi holder ferie som fabriksarbejdere”, siger han.

”I de fleste akademiske jobfunktioner er det psyken og ikke kroppen, der er på arbejde. Men du kan ikke ”hvile dig tilbage” til et større mentalt overskud ved at holde ferie, som vi gjorde i industrisamfundet,” siger Einar B. Baldursson. 

Drop efterårsferien!

Det moderne vidensarbejde er flydende. Du skal tænke dig om, engagere dig, lære nye ting og finde på nye ting. Det meste skal foregå i samarbejde med andre mennesker, uddyber Aalborg-forskeren.

”Derfor er det de psykiske ressourcer, der skal næres, når vi holder fri, og dem lader du op på en fundamentalt anderledes måde end musklerne,” Siger Einar B. Baldursson.

Ser man bort fra alle de andre hensyn, der påvirker vores ferieplanlægning – for eksempel skolernes og institutionernes årshjul og arbejdspladser, der kører i lavt gear eller holder helt lukket i perioder - så er det bedste værn mod stress at holde fri på en helt anden måde, end vi gør i dag.

”Så kan du starte med at droppe efterårsferien og glemme planerne om den lange sommerferie til næste år”, siger Einar B. Baldursson.

Ifølge stressforskeren vil de fleste få langt mere ud af flere og kortere pauser året rundt og færre sammenhængende ferieuger.

”Mentalt restituerer du langt bedre ved at sprede fem feriefridage ud over fem mandage i efteråret frem for at holde fri i uge 42. Og det er vigtigt, at det er mandage. En fri fredag giver dig en forlænget weekend, en fridag om mandagen ændrer måden, du arbejder på,” pointerer han.

Du skal generobre kontrollen

De mest typiske stresssymptomer er følelsen af at miste overblikket og kontrollen over sin tid og sine opgaver.

Den kontrol kan du generobre ved at blive hjemme om mandagen, siger Einar Baldursson:

”Mandage er alligevel noget forbandet noget. Når den forsvinder ud ar arbejdskalenderen, bliver du tvunget til at prioritere din tid, danne dig et overblik og træffe nogle bevidste valg for resten af ugen. Det betyder at du resten af ugen arbejder mere effektivt og overskudsagtigt.”
 
Stressforskeren argumenterer ikke for at indføre en fire dages arbejdsuge. Tværtimod, siger han:

”Hvis du har et arbejde, du går op i, så forsvinder belastningen ikke automatisk, fordi du formelt set arbejder færre timer. Fire dages arbejdsuge er som et plaster på en åbent sår, hvis du er stresset. Pointen er ikke, at vi skal arbejde mindre. Pointen er, at vi skal kunne tage kontrollen tilbage, før stressen bygger sig op,” fastslår Einar Baldursson.