Stress skubber tusindvis af mennesker ud af arbejdsmarkedet
Janne Gleerup, forperson for DM.
Arbejdsrelateret stress skubber mennesker ud af arbejdsmarkedet og koster samfundet milliarder, viser nye tal fra de økonomiske vismænd. DM kalder det uholdbart og kræver, at arbejdsgiverne tager større ansvar.
Alvorlig stress sætter varige spor.
Mere end hver tiende ender uden for arbejdsmarkedet, konsekvenserne kan række helt frem til pensionsalderen, og regningen for samfundet er milliardstore, viser nye tal fra de økonomiske vismænd.
Vismændenes efterårsrapport viser, at alvorlige stressreaktioner i 2023 var forbundet med 99.000 færre personer til rådighed for arbejdsmarkedet. Og 91.000 flere på førtidspension. Det svarer til cirka hver tredje førtidspensionist.
Samtidig understreger vismændene, at arbejdspladsen har en central betydning for risikoen for alvorlig stress, og at den konkrete arbejdsplads har større betydning for stressrisikoen end branchen.
Arbejdspladser med høj arbejdsrelateret stressrisiko er blandt andet kendetegnet ved:
- Jobusikkerhed
- Lav indflydelse
- Rolleuklarhed
- Høje krav
- Vold og trusler om vold.
Alt for mange bliver syge af stress og skubbes i værste fald helt ud af arbejdsmarkedet. Det er både urimeligt og uholdbart.Janne Gleerup, forperson for DM
Skal straffes med bøder
2,5 % af danskere i alderen 20-59 år har alvorlig og behandlingskrævende stress. Det svarer til omkring 75.000 mennesker om året.
Samtidig føler hver sjette lønmodtager (16 pct.) sig ofte eller hele tiden stresset. 9 ud af 10 af dem peger på arbejdet som hel eller delvis årsag til stress, viser tal fra Arbejdstilsynet.
Det kalder på langt stærkere forebyggelse af arbejdsrelateret stress, mener Janne Gleerup, forperson for DM:
“Alt for mange bliver syge af stress og skubbes i værste fald helt ud af arbejdsmarkedet. Det er både urimeligt og uholdbart. Vi skal fange stressen i opløbet, før den ender i en sygemelding. Prisen er alt for høj for den enkelte, arbejdspladserne og samfundet,” siger hun.
DM vil stille større krav til arbejdsgivernes indsats for at forebygge stress, gøre uddannelse af ledere i psykisk arbejdsmiljø obligatorisk og styrke Arbejdstilsynet. Samtidig skal brud på reglerne om psykisk arbejdsmiljø kunne udløse bøder.
“Vi kan ikke acceptere, at tusindvis af mennesker bliver syge af at gå på arbejde. Arbejdsgiverne skal tage et langt større ansvar for at forebygge stress og dårligt psykisk arbejdsmiljø. Arbejdsgiveransvaret er ikke frivilligt, og derfor skal det have mærkbare konsekvenser, når reglerne bliver brudt,” siger Janne Gleerup.
Vidste du ...?
- 99.000 færre stod til rådighed for arbejdsmarkedet i 2023 som følge af alvorlige stressreaktioner, mens 91.000 flere var på førtidspension, svarende til cirka hver tredje førtidspensionist.
- 2,5 pct. af de 20-59-årige, cirka 75.000 personer, har alvorlig og behandlingskrævende stress.
- Arbejdsrelateret stress reducerer arbejdsudbuddet med 55.600 fuldtidspersoner og koster næsten 55 mia. kr. i tabt velstand hvert år.
- Antallet af lønmodtagere med stress er steget med knap 70.000 på fire år.
- Over halvdelen af danskerne mener, at arbejdspladserne skal blive bedre til at forebygge stress, viser undersøgelse fra Akademikerne.
- Blandt akademikere er antallet på invalidepension steget 68 pct. siden 2021. Over halvdelen søger på grund af stress, angst eller depression, viser analyse fra Akademikerne.
Kilder: De Økonomiske Råd, 2026 ; DM 2026 ; Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ; Megafonmåling af Akademikerne, 2026 ; Arbejdstilsynet/NOA-L ; Akademikerne 2026
