Spring menu over

Janne Gleerup og Brian Arly: Kære Egelund, velkommen tilbage. Her er, hvordan du bør styrke dansk forskning

Design Uden Navn 41 Png
Janne Gleerup, forperson i DM og Brian Arly, forperson for DM Universitetet og lektor på Københavns Universitet
Del artikel:

Stærkere basismidler, bedre karriereveje og større forskningsfrihed er afgørende, hvis Danmark skal være et førende videnssamfund, skriver Janne Gleerup og Brian Arly i dette debatindlæg.

Bragt i Uddannelsesmonitor d. 5. juni 2026.

Regeringen er præsenteret. Nye ministre er kommet til. Og regeringsgrundlaget er på plads.

Her er der fokus på stærke uddannelser. Det er positivt. For i Danmark lever vi af gode uddannelser, forskning og innovation.

Men når det kommer specifikt til forskningen, har vi både ros og kritik.

Det er positivt, at regeringen vil sikre en milliard kroner varigt til uddannelse og forskning. Hvis vi i Danmark også fremover skal være et førende videnssamfund, kræver det, at forskning og innovation prioriteres højere.

Flere investeringer og mere stabile midler er afgørende, så universiteter og forskere kan arbejde langsigtet og skabe de gennembrud, samfundet har brug for.

Forskningsfriheden er udfordret

Desværre oplever vi i stigende grad, at forskningen bliver styret af kortsigtede projektmidler og eksterne interesser. Det udfordrer både forskningsfriheden, den faglige bredde og kvaliteten.

Derfor var det også et vigtigt skridt, da SVM-regeringen og Folketingets partier øgede basismidlerne til universiteterne.

Det fortjener anerkendelse, men der er fortsat behov for at styrke basismidlerne. Ellers skal forskerne bruge stadig mere tid på at jagte eksterne bevillinger og mindre tid på forskning. Det er ingen tjent med. Mindst af alt samfundet.

Basismidler er afgørende, fordi de skaber stabilitet og giver forskere mulighed for at forfølge nye idéer og tage faglige risici. Samtidig sikrer midlerne forskning på områder, som ikke nødvendigvis er drevet af stærke kommercielle interesser, men som alligevel er afgørende for samfundets udvikling.

Forskernes arbejdsvilkår bør forbedres

Samtidig er det nødvendigt at tage forskernes arbejdsvilkår langt mere alvorligt.

Den internationale konkurrence om forskningstalenter er benhård.

Alligevel møder alt for mange unge forskere et arbejdsliv præget af midlertidige ansættelser, uklare karriereveje og konstant økonomisk usikkerhed. De prekære ansættelser går ud over både forskningskvalitet og forskningsfrihed.

Det svækker arbejdsmiljøet, og det gør universitetsverdenen mindre attraktiv for dygtige talenter.

Ikke mindst for kvinder. I dag er kun hver tredje universitetsforsker kvinde. Det er ikke godt nok.

Undersøgelser viser, at mange kvindelige forskere tvivler på deres muligheder for fastansættelse og i højere grad overvejer at forlade universiteterne.

Det bør bekymre alle, for forskning bliver stærkere, når forskellige perspektiver og erfaringer bringes i spil.

Derfor er der brug for flere faste stillinger og mere attraktive karriereveje på universiteterne. Det vil styrke både kvaliteten, kontinuiteten og rekrutteringen.

Men forskning handler ikke kun om økonomi og ansættelsesform. Det handler i den grad også om frihed.

Fri forskning er fundamentet for et oplyst samfund

Forskningsfriheden er under stigende pres. Det gælder særligt for forskere, der laver myndighedsbetjening.

Her oplever hver fjerde pres for at ændre resultater, udskyde eller undlade at offentliggøre forskning.

Et vigtigt første skridt var opdateringen af kodekset for forskningsintegritet, hvor beskyttelsen af forskningsfriheden nu står centralt. Men der mangler stadig konkrete incitamenter, rammer og værktøjer, der kan beskytte forskere og forebygge selvcensur.

Et oplyst samfund er afhængigt af fri og uafhængig forskning. Hvis forskere ikke trygt kan fremlægge deres resultater uden frygt for konsekvenser, risikerer vi, at forskningens troværdighed svækkes.

Derfor bør regeringen styrke akademisk frihed gennem klare procedurer, stabile bevillinger, institutionel autonomi og tydelige institutionelle værn mod både internt og eksternt pres.

Hvis Danmark også i fremtiden skal være et stærkt videnssamfund, kræver det politisk ansvar at investere langsigtet i forskningens fundament. Ikke kun i de projekter, der fylder mest her og nu, men i den frie og uafhængige forskning, som skaber morgendagens løsninger.

Så kære Christina Egelund, tillykke med ministerposten og tak for det høje ambitionsniveau. I DM bidrager vi meget gerne med ideer og viden til det videre arbejde.