Uenighed: Hvad må kulturpolitikere blande sig i?

En stor det af landets kulturledere, 63 %, på tværs af Dansk Kulturlivs brancher mener, at armslængden er under pres i dag. Og kun 20 % af de adspurgte ledere mener, at kulturinstitutionerne er robuste nok til at modstå det politiske pres, de står i.

Lad os starte med en række eksempler på, hvor der tidligere har været politisk debat om kulturinstitutionernes indhold.

Biblioteket

I februar 2026 kritiserede tre lokalpolitikere fra Dansk Folkeparti, at biblioteket i kommunen formidlede og anbefalede børnebogen Den magiske lænestol. De mente bogen var seksualiserende. 

Spillestedet Vega

I 2025 var den konservative Børne- og ungdomsborgmester i København ude og kritiserede spillesteder Vega for at have hyret den nordirske rapgruppe Kneecap, der fra scenen kom med politiske budskaber bl.a. mod konservative politikere. Borgmesteren mente ledelsen i Vega burde fyres.

Roskilde festival

Roskilde festival har også været i skudlinjen for, at kunstnere under koncerter har ytrede propalæstinensiske holdninger. Det fik på et tidspunkt en politiker fra Dansk Folkeparti til at true festivalen ”med at lægge politiske benspænd ud, fx med lokalplaner”, hvis de ikke sikrede, at det ikke skete igen. ”Og i yderste konsekvens skal kommunen stoppe udlejning af Dyrskuepladsen til festivalen”, mente en politiker fra Liberal Alliance. 

Et følsomt økosystem

Men hvem bestemmer over kulturen? Thomas Sandberg, forperson for Dansk Musiker Forbund, deltog i debatten om netop det på Kulturmødet Mors. Han mener, at der skal være meget vidde rammer for kunsten, og at man ikke kan sætte regler op for, om kunstnere må komme med politiske udtalelser, når de gæster et kulturhus eller en festival.

- Selvfølgelig skal de overholde straffeloven, men derudover skal vi passe på med at begrænse kunsten. Det er et følsomt økosystem. Hvis man begrænser den med kritik eller trusler, som vi har set på flere spillesteder og festivaler, så påvirker man hele økosystemet.  Konsekvensen er, at vi mister diversitet og risikovilligheden og dermed får en fattigere kunst og kultur, sagde han.  

Næstformand for Kultur og Fritidsudvalget på Frederiksberg Nikolaj Bøgh, valgt for de Konservative, var ikke enig. Han mener, at der er grænser for, hvad men må sige til et arrangement, som kommunen støtter økonomisk.

- Man skal ikke bruge en kommunal platform f.eks. et spillested som Vega til politiske budskaber. I den konkrete sag med Kneecap, har gruppen f.eks. sagt, ”at en god konservativ, er en død konservativ”, så jeg synes ikke, at kritikken af ledelsen, var helt gal, sagde han.   

Selvcensur  

Konsekvensen for kulturledere og medarbejdere ved episoder som disse kan være svære at måle, ifølge direktør for Dansk Kulturliv, Mai Villadsen. 

- Men tallene i vores undersøgelser viser, at det påvirker dem negativt, når 34 % siger, at de har interne overvejelser om at undgå temaer af hensyn til politiske reaktioner, siger hun.

Mai Villadsen mener problemet opstår, når politikere blander sig på bagkant og kommer med trusler efter en udstilling eller koncert.

- Så risikerer vi, at ledere og medarbejdere bliver mindre risikovillige, og ikke tør hyre en kunstner, der kan skabe “ lidt ballade“. Den forsigtighed forstærkes yderligere af, at kulturinstitutionerne hele tiden skal forhandle deres budgetter. Konsekvensen er mindre mangfoldigheden i vores kunst og kulturudbud, sagde hun.

Forperson for de kultur- og medieansatte medlemmer af DM, Anders Dalsager, oplever også en snigende selvcensur blandt DM’s medlemmer i kølvandet på episoder som ovenstående.

- Hvor vi ser, at man moderer sig i sin kuratering, fordi man ved, at det kan betyde noget for kommende bevillinger, sagde han.

Politikere skal sætte retning

For Nikolaj Bøgh er det vigtigt, at kulturpolitikere ikke har berøringsangst.

- Vi må gerne have en holdning og sætte rammer. Vil vi f.eks. fremme læsning eller børn og unges teaterforbrug, så er det et krav, vi kommer med, sammen med en pose penge, men vi skal ikke bestemme, f.eks. hvilke bøger biblioteket skal købe, eller hvad teateret skal sætte op, sagde han, og understregede, at kulturen er kommet højere op i det politiske hierarki i kommunerne, og dermed har fået mere bevågenhed fra politikerne, hvilke han mente kulturlivet skal se som noget positivt.

Mai Villadsen er tidligere politisk ordfører for Enhedslisten, og er med på, at kulturpolitikerne skal sætte retningen, men de skal stoppe der, mener hun. 

- Jeg har siddet på begge sider af bordet, og ja politikerne må godt have en kulturpolitiskstrategi og sætte rammerne. Men min frygt er, at politikerne vil gå længere ned i tragten, og vil bestemme mere i det næste lag. Jeg oplever ikke et stort ønske om det i dag, men vi skal sikre, at vi ikke ender der.