Underviserorganisationer om ai: Vi har brug for et ambitiøst kompetenceudviklingsprogram for lærere, undervisere og ledere
Pressefotos: Anders Frikke (øverst tv.), Janne Gleerup, Hanne Pontoppidan, Gordon Ørskov Madsen og Morten Secher.
Hvor kunstig intelligens bringer samfundet hen, ved vi ikke. Men vi ved, at kritisk sans, faglighed og selvstændig tænkning fortsat er forudsætninger for et demokratisk videnssamfund.
Bragt af Uddannelsesmonitor d. 8. september 2026.
I begyndelsen af august lancerede regeringen en tiltrængt strakspakke mod gymnasieelevers uretmæssige brug af kunstig intelligens. Samtidig gentog regeringen løftet om en national strategi for kunstig intelligens i hele skole- og uddannelsessektoren.
Det er positivt. Især, hvis regeringen inddrager og lytter til undervisere, elever og studerende i tilblivelsen af den nationale strategi.
Faktum er, at kunstig intelligens på kort tid har ændret vilkårene for undervisning, læring og eksamen.
Faktum er også, at alt for mange lærere og undervisere står uden klare rammer og nødvendige kompetencer til at håndtere og anvende teknologien.
En national strategi er derfor nødvendig, men skal strategien gøre en reel forskel, skal vi sikre, at de mennesker, der hver dag har ansvaret for undervisningen, har kompetencerne, tiden og rammerne til at bruge teknologien på et kvalificeret grundlag.
Derfor bør den nationale strategi følges af et ambitiøst kompetenceudviklingsprogram for lærere, undervisere og ledere i uddannelsessektoren, så vi sikrer, at didaktikken styrer teknologien. Ikke omvendt.
Underviseren er den primære faglige og didaktiske ressourceperson. Det skal fortsat være underviserens faglige dømmekraft, der afgør, hvor, hvornår og hvordan kunstig intelligens giver mening.
Tid til et fokusskifte
Samtidigt er det også nødvendigt, at vi ændrer fokus i den uddannelsespolitiske samtale om kunstig intelligens.
I dag er samtalen i høj grad præget af spørgsmålet om for eller imod kunstig intelligens. Men kunstig intelligens er kommet for at blive. Teknologien præger allerede vores samfund og arbejdsmarked og vil fortsat gøre det i fremtiden.
Hvor kunstig intelligens bringer samfundet hen, ved vi ikke. Men vi ved, at kritisk sans, faglighed og selvstændig tænkning fortsat er forudsætninger for et demokratisk videnssamfund.
Vi ved også, at det ikke er teknologien i sig selv, der løfter fagligheden og læringen. Det gør undervisere, der er klædt på med relevante kompetencer, i et engageret samspil med elever og studerende.
Derfor skal vi i højere grad have fokus på, hvordan og hvornår vi med teknologien kan understøtte faglighed, læring og dannelse, så elever og studerende lærer at bruge kunstig intelligens konstruktivt, kritisk og ansvarligt.
Når alt kommer til alt, skal nutidens studerende kunne begå sig i morgendagens samfund, som vil være præget af teknologien.
