AI kræver kompetencer. Ikke kun ambitioner!

Bragt af ITWatch d. 4. maj 2026.

Kunstig intelligens og digital omstilling fylder stadig mere i den politiske debat. Og med god grund. Ambitionerne er høje, potentialet er åbenlyst, men vi skal også huske den ansvarlige implementering, så vi ikke forandrer vores arbejdsmarked og samfund radikalt. Og vi skal huske etik, sikkerhed og sand viden.

Når virksomheder og medarbejdere bliver spurgt, hvad der står i vejen for at realisere potentialet, går ét svar igen: mangel på kompetencer.

Det giver god mening.

Selv om det naturligvis er vigtigt, at vi som samfund har fokus på teknologiens muligheder, er virkeligheden, at uden de rette kompetencer og den kritiske forståelse bliver ambitionerne aldrig andet end ambitioner. De bliver ikke resultater.

Tallene taler deres tydelige sprog. I et forskningsbrief fra 2025 svarer 74 procent af lederne i små og mellemstore virksomheder, at medarbejdernes manglende færdigheder er en barriere for at anvende AI. Samtidig peger de på efteruddannelse som den afgørende løsning.

Billedet går igen blandt medarbejderne. I en større undersøgelse vurderer hver fjerde akademiker, at de i høj eller meget høj grad har brug for nye kompetencer i den digitale omstilling. Faktum er, at vi står med et dobbelt problem. Vi mangler kompetencer. Og vi mangler adgang til at opbygge dem.

Samfundsøkonomisk tåbeligt

Konsekvenserne er til at få øje på. Når virksomheder ikke har de nødvendige kompetencer, udskyder de eller helt opgiver AI-projekter. Det betyder lavere produktivitet og tabt konkurrenceevne.

Ikke nok med det.

Vi risikerer også et arbejdsmarked, hvor forskellen mellem dem, der har digitale kompetencer – og dem, der ikke har – vokser. Et A-, B- og C-hold på kompetencer er ikke bare urimeligt. Det er samfundsøkonomisk tåbeligt.

Der er ingen tvivl om, at både virksomheder og medarbejdere ønsker at tage teknologien til sig. Men alligevel spænder manglende kompetencer ben.

Det er en forkert kurs. Derfor er der brug for politisk handling.

Konkret bør en kommende regering etablere en national teknologisk omstillingsfond med en årlig ramme på 300 millioner kroner. Fonden skal give både medarbejdere og virksomheder på tværs af sektorer og uddannelsesbaggrunde bedre adgang til målrettet opkvalificering inden for digitalisering og kunstig intelligens.

Det er ikke et spørgsmål om flere projekter eller flere strategier. Det handler om at investere i mennesker. Med andre ord sikre, at dem, der skal anvende teknologien, også har kompetencerne til det.

Reel værdi

Finansieringen kan vi passende finde ved at sanere i junglen af erhvervsstøtteordninger. Dermed bliver midlerne ført tilbage til arbejdsmarkedet, men i en form, der skaber reel værdi.

En sådan fond bør være enkel at anvende og målrettet mod konkrete behov. Der kan med fordel etableres en positivliste over relevante kurser og certificeringer, og midlerne kan fordeles mellem offentlig og privat sektor, så hele arbejdsmarkedet løftes.
Når alt kommer til alt, er kunstig intelligens ikke en teknologi, vi kan vælge til eller fra. Den er allerede i gang med at forandre vores arbejdsmarked. Spørgsmålet er ikke, om vi skal med, men hvordan.

Pointerne er enkle.Teknologi skaber ikke værdi i sig selv. Det gør mennesker, der kan bruge den klogt. Og teknologi kan ikke tage ansvar. Det kan kun mennesker. Begge dele kræver, at kompetencerne udvikles i takt med teknologien.