Hospitaler kan ikke reduceres til regneark
Foto: Jakob Boserup
Tænketanken CEPOS sætter spørgsmålstegn ved, om skatteborgernes penge er brugt rigtigt. Men det er ikke udviklingen på hospitalerne, der er den største udfordring. Det er CEPOS' analyse.
Bragt i Berlingske d. 7. august 2026.
Man må næsten beundre CEPOS for ihærdigheden.
Hver gang der kommer nye tal om antallet af ansatte i den offentlige sektor, når tænketanken frem til konklusionen om, at der må være for meget bureaukrati.
Senest konkluderer CEPOS, at næsten halvdelen af stigningen på godt 10.000 ekstra årsværk på sygehusene og i psykiatrien siden 2019 ikke har patientrettede funktioner.
Derfor sætter tænketanken i Berlingskes spalter 29. juli spørgsmålstegn ved, om skatteborgernes penge er brugt rigtigt.
Men det er ikke udviklingen på hospitalerne, der er den største udfordring. Det er CEPOS' analyse.
Tallene bygger på en forsimplet forestilling om, at medarbejdere enten har direkte patientkontakt og derfor skaber værdi, eller ikke har patientkontakt og derfor må være bureaukrater.
Det er en tankegang, som måske fungerer i et regneark. Men ikke i et moderne, højteknologisk sundhedsvæsen.
Virkeligheden er kompleks
Virkeligheden er, at patientbehandling er et komplekst samspil mellem mange fagligheder. De bedste patientforløb bliver ikke skabt af én profession alene.
De bliver skabt i tværfaglige miljøer, hvor læger, sygeplejersker, bioanalytikere, kliniske akademikere og mange andre bidrager med hver deres specialiserede kompetencer.
Tag kræftbehandlingen. Her spiller kliniske akademikere en afgørende rolle både i diagnostik og valg af behandling til patienten.
Eller tag patienter, hvor der er mistanke om arvelige sygdomme. Her bygger lægens diagnose på komplicerede genetiske analyser udført af højt specialiserede kliniske akademikere, der sjældent møder patienten.
Det er langt fra enkeltstående eksempler.
Det afgørende spørgsmål er ikke, om medarbejderen møder patienten. Det afgørende spørgsmål er, om medarbejderen bidrager til bedre behandling, højere kvalitet og mere effektive patientforløb
Rundt om på landets hospitaler udvikler medarbejdere uden direkte patientkontakt nye diagnostiske metoder, implementerer avanceret teknologi, kvalitetssikrer analyser og understøtter forskning, som løfter behandlingen år efter år.
Flere af teknologierne fandtes ikke i 2019.
Derfor bliver det misvisende, når fraværet af direkte patientkontakt bruges som en målestok for bureaukrati.
Fornuften forsvinder
Vi er helt enige i, at ressourcerne i sundhedsvæsnet skal anvendes bedst muligt. Det skylder vi både patienterne og skatteborgerne.
Men fornuften forsvinder som dug for solen, når alle medarbejdere uden patientkontakt skæres over én kam. Antallet af ansatte siger intet om værdien af deres arbejde.
Det afgørende spørgsmål er ikke, om medarbejderen møder patienten. Det afgørende spørgsmål er, om medarbejderen bidrager til bedre behandling, højere kvalitet og mere effektive patientforløb.
Begynder politikerne at indrette sundhedspolitikken efter CEPOS' forsimplede verdensbillede, er det i sidste ende patienterne, der kommer til at betale prisen.
Det er ingen tjent med.
