Fædres barsel stiger kraftigt: Ét område skiller sig ud

Udviklingen er for alvor accelereret efter indførslen af den øremærkede barsel i 2022. Og det er fædrene med lange uddannelser, der går forrest.

Det viser tal, som DM har trukket fra Danmarks Statistik.

Ifølge de seneste tal, som stammer fra 2024, holder akademikerfædre nu i gennemsnit 13 ugers barsel.

Det er en stigning på fem uger siden 2021, hvor fædrene i gennemsnit holdt fri i cirka otte uger med familiens nyeste medlem.

Det gennemsnitlige antal barselsuger for alle mænd er på 10 uger.

Tallene viser, at indførslen af den øremærkede barsel har skubbet helt afgørende til en kulturændring, forklarer Philip Rosenbaum, der er lektor ved Institut for økonomi på CBS og forsker i ligestilling på arbejdsmarkedet.

”Udviklingen i fædres barsel lå ret stille på et forholdsvist lavt niveau frem til reformen i 2022, hvor der så skete et ordentligt ryk. Der skal incitamenter til for at skubbe på fædrene og selvfølgelig en familieøkonomi, der kan hænge sammen. Når forudsætningerne er til stede forventer jeg, at vi fortsat vil se en langsom stigning,” siger Philip Rosenbaum.  

Som ringe i vandet

Én, der har oplevet normskiftet tæt på, er Peter Nymark Bünemann.

Da han insisterede på barselsorlov med sin førstefødte, blev han mødt med løftede øjenbryn hos sin daværende arbejdsgiver, og han skulle forhandle for sin ret.

Det er kun fem år siden.

I starten af Maj tog han hul på sin tredje fædrebarsel – og det var til helt andre toner fra den nuværende arbejdsplads, Kursusfabrikken i Aarhus, hvor han til daglig er underviser og udvikler af kurser i digital markedsføring.

”I 2020 var jeg den første far, der tog barselsorlov. Jeg mødte ingen opmuntring, så det var lidt af en kamp. I dag har jeg helhjertet opbakning fra min arbejdsplads, der er fuld økonomisk tryghed – og no questions asked,” siger Peter Nymark Bünemann.

Tre måneder kan godt føles som lang tid at være væk fra en branche, som er under hastig forandring på grund af AI, siger den 36-årige cand.mag. i medievidenskab.

”Men jeg vil ikke for noget i verden undvære den far-tid, jeg får med mine børn under barslen. Jeg er heller ikke i tvivl om, at jeg efter min orlovsperiode vender tilbage som en mere motiveret, afklaret og også loyal medarbejder,” siger Peter Nymark Bünemann.

Barsel steget med fem uger

Gennemsnitstallene for fædrebarsel dækker over store forskelle, siger CBS-lektor Philip Rosenbaum.

”Der er stadig en restgruppe af fædre, der tager nul uger. Det trækker gennemsnittet markant ned. Når akademikerfædre fortsat tager mere barsel end andre, skyldes det ikke mindst, at mange virksomheder, der ansætter akademikere, konkurrerer på barselsvilkår,” forklarer CBS-lektoren.

”Arbejdspladserne accepterer i stigende grad, at fædrene skal have deres del af barslen. Og når de sociale normer ændrer sig ét sted, spreder det sig som ringe i vandet. Det er positivt, at de øremærkede barsel har fået alle fædrene mere på banen – både på tværs af uddannelser og på tværs af landet,” tilføjer han. 

Der er også stadig store geografiske forskelle på, hvor meget barsel fædrene tager.

Ifølge DM’s analyse sidder fædrene i Københavnsområdet på Danmarksrekorden i barsel med cirka 12 uger barsel i 2024, mens fædrene i for eksempel Vest- og Sydsjælland tog mindst barsel, godt ni uger.

” Der er flere miljøer med højtuddannede i hovedstaden, hvor det er blevet helt normalt, at fædrene tager deres del af barslen. Det påvirker de sociale normer. Sansynligheden er større for, at hvis din nabo gør det, så gør du det også”, forklarer Philip Rosenbaum.

Godt for børn, familier, arbejdspladser

DM’s forperson Janne Gleerup er stolt af, at akademikerne går foran.

”Men det vigtigste er, at fædre på tværs af uddannelse, branche og landsdel tager mere barsel end før. Vi er ikke i mål endnu, men udviklingen går klart den rigtige vej,” siger Janne Gleerup.

”Jo mere ligestillet barslen er, desto stærkere bliver fundamentet for et bæredygtigt familie- og arbejdsliv. Derfor skal vi skabe en kultur på arbejdsmarkedet, hvor det er helt naturligt og legitimt, at fædre tager barsel. Det er godt for både børn, familier og arbejdspladser,” tilføjer Janne Gleerup.

At normskiftet efterhånden har sat sig godt fast i omgangskredsen, kan Peter Nymark Bünemann i den grad skrive under på.

”Blandt mine gamle venner fra universitet forventer alle, at fædrebarsel er et standardvilkår, men det er også et pejlemærke, vi spejler os i socialt. Barsel er blevet et brand, for eksempel på LinkedIn, hvor vi gør stadigt mere ud af at signalere til omverdenen, at vi er hele mennesker og mere end bare vores arbejde,” påpeger han.

”I dag insisterer fædrene i min omgangskreds på, at de vil tage deres del af ansvaret og samtidig have en god balance i familie/arbejdsliv,” tilføjer Peter Nymark Bünemann.

Du kan læse hele DM's minianalyse her: Fædres barsel er steget - rapport.pdf