Spring menu over

Drop myten om ubrugelige humanister

Janne Gleerup, forperson for DM

 Foto: Jakob Boserup

Janne Gleerup, forperson i DM
Del artikel:

Bragt i Berlingske d. 2. maj 2026.

Vi skal stille skarpt på sammenhængen mellem uddannelse og beskæftigelse. Det er fornuftigt og rimeligt. Derfor er det også positivt, at dimittendledigheden er faldet markant de seneste ti år. Studerende skal kunne træffe informerede valg, og universiteterne skal være åbne om jobmuligheder.

Men det er for snævert at vurdere værdien af humaniora ud fra ledighed ét enkelt år efter dimissionen, som Morten Bøje Stensgaard Larsen gør her i spalterne 29. april.

Når vi ensidigt fokuserer på kortsigtede tal, risikerer vi at træffe beslutninger på et misvisende grundlag. Vi reducerer uddannelse til en hurtig vej til første job. Og vi overser uddannelses langsigtede værdi.

Faktum er, at arbejdsmarkedet er i konstant forandring. Her er evnen til at analysere, formidle og forstå mennesker afgørende. Netop de kompetencer er kernen i humaniora.

Vi skal brede perspektivet ud og styrke koblingen mellem universiteter og arbejdsmarked. Og vi skal være bevidste om, hvad uddannelse bidrager med.

Når alt kommer til alt, handler uddannelse ikke ene og alene om det første job. Uddannelse handler om et helt arbejdsliv og et stærkere samfund.