DM sikrer medlem 6 måneders løn efter ændringer i stilling efter barsel
DM sikrer godtgørelse på 350.000 kr. til medlem for stillingsændring efter barsel.
Umiddelbart efter et medlem afsluttede sin barsel, var der organisationsændringer på hendes arbejdsplads. Medlemmet skulle fremover ikke længere være personaleleder, men hendes øvrige opgaver var uforandrede.
Arbejdsgiver mente, at det var en mindre ændring, som de bare kunne beslutte med henvisning til ledelsesretten. Heldigvis kontaktede medlemmet DM, der overfor arbejdsgiver fastholdt, at det var en væsentlig stillingsændring, og da det var sket umiddelbart efter barslen, sikrede DM medlemmet en godtgørelse svarende til seks måneders løn.
Du skal ikke altid tage for givet, at chefen har ret. Hvis din stilling ændres under eller tæt på din barsel, så kontakt DM.
Bliv medlem af DM
Som medlem får du juridisk rådgivning om ansættelsesvilkår, løn og afskedigelse og hjælp til at sikre dine rettigheder.