Spring menu over

Stress på arbejdet: “Bønner har ikke hjulpet. Bøder bliver det næste”.

Janne Gleerup, forperson for DM
Foto: Jakob Boserup
Bag hver eneste stress sygemelding står et menneske og oftest en hel familie, siger DM's forperson Janne Gleerup: ”Vi skal have skabt en incitament struktur som sikrer, at arbejdsgiverne får løst problemerne fremfor at eksportere dem"

Foto: Jakob Boserup

Del artikel:
Af Pernille Siegumfeldt

Har du set kollegerne gå ned med stress på stribe, uden at det fik konsekvenser for din arbejdsgiver? Nu skruer DM og de øvrige akademiske fagforeninger bissen på.

Det har hidtil været nærmest konsekvensfrit , hvis en arbejdsgiver ikke løser gentagende problemer med et dårligt psykisk arbejdsmiljø.

Det skal være slut nu. 

Arbejdsgivere, der ikke tager hånd om udfordringerne skal forpligtes langt mere offensivt, og hvis ansvaret forsømmes, skal der falde mærkbare bøder. 

Så kontant lyder det nu fra DM’s forperson Janne Gleerup.  

”Selvom loven foreskriver, at arbejdsmiljøet skal være sikkert, og selvom vi har dyb ekspertviden, og der er udviklet et hav af gode vejledninger, så er antallet af arbejdsrelaterede stress-sygemeldinger eksploderet. Stress-epidemien er blevet så stor en trussel mod både samfund og mennesker, at vi bliver nødt til at sætte mere håndfast ind for at vende udviklingen,” siger Janne Gleerup. 

Mennesker bag statistikken

Hver femte arbejdende dansker havde i 2023 symptomer på stress. Både private og offentlige arbejdsgivere sender hvert år en skyhøj regning på op imod 55 milliarder kroner årligt videre til samfundet, penge der går til behandlinger og dækning af sygefravær. 

”Når kravene systematisk overstiger ressourcerne, så rammer mange et bristepunkt. Men det bliver ikke anerkendt som arbejdsvilkår, man kan blive skadet af."
Janne Gleerup

”Vi skal have skabt en incitament struktur som sikrer, at arbejdsgiverne får løst problemerne fremfor at eksportere dem. Det er rigtige menneskers liv, de her tal handler om. Bag hvert eneste tal i statistikken står et menneske og oftest en hel familie. Mennesker, der får langvarige psykiske skader og nedbrudte helbred som følge af stress,” forklarer Janne Gleerup.  
 
Blandt akademikere skyldes stress-sygemeldinger typisk, at de igennem længere tid bliver slidt langsomt psykisk ned af et vedvarende højt arbejdspres, en acceleration og en intensivering af arbejdet, uddyber hun. 
 
”Når kravene systematisk overstiger ressourcerne, så rammer mange et bristepunkt. Men det bliver ikke anerkendt som arbejdsvilkår, man kan blive skadet af, ” tilføjer Gleerup, der selv var arbejdslivsforsker på RUC, før hun kom til DM.   

Arbejdsvilkår man kan blive skadet af

Arbejdsmarkedets parter har i årevis talt om, at psykisk og fysisk arbejdsmiljø bør sidestilles i både lovgivning og praksis. Nu skal der handling bag ordene.: 
 
”Hvis stilladser på en byggeplads ikke er ordentligt sikrede, eller en arbejdsgiver glemmer at afmærke et hul i fortovet, så nogen kommer til skade, så udløser det øjeblikkeligt både påbud og bøder. På samme måde skal vi kunne afregne kontant med arbejdsgivere, der ikke handler på, at antallet af stress sygemeldinger ligger højt år efter år,” siger DM’s forperson. 

Anerkend stress som arbejdsskade

Sammen med de øvrige faglige organisationer i Akademikerne er DM nu kommet med en række anbefalinger til, hvordan det nye Folketing og en kommende regering kan gå ind i kampen mod stress. 

Mærkbare bøder for grove overtrædelser af reglerne om et psykisk arbejdsmiljø er det mest markante forslag. 

Derudover foreslår de faglige organisationer, at:  

◾ Alle ledere skal have en obligatorisk uddannelse i psykisk arbejdsmiljø 
◾ Stress skal anerkendes som arbejdsskade på linje med fysiske arbejdsskader 
◾ Der skal afsættes 700 mio. kr. i et nationalt stresspartnerskab med arbejdsmarkedets parter 
◾ Der skal investeres 500 mio. kr. til et opgør med forældede strukturer. 

Muskler til forebyggelse og sanktioner

Målet bag udspillet er at reducere antallet af stress sygemeldinger med 20 procent. Og det er langt fra urealistisk, mener Janne Gleerup. 

”Vi ved fra forskningen, at indflydelse, medbestemmelse og en anerkendelse af medarbejdernes faglige dømmekraft forbedrer det psykiske arbejdsmiljø.  Derudover skal vi sikre, at Arbejdstilsynet og de relevante myndigheder både får musklerne til at yde bedre vejledning, hvor forebyggelsen halter, og musklerne til sanktioner, når ansvaret forsømmes.” 

Hun håber, at en ny regering kan se, at de menneskelige og økonomiske omkostninger er blevet så høje, at der skal ske noget radikalt. 

”Når stress bare bliver ved med at stige trods den massive viden, vi har om området, så bør det være tydeligt for enhver, at der skal skrues op for incitamenter, som reelt skaber forandring. ” siger Janne Gleerup. 

Vil du vide mere om udspillet fra Akademikerne, så læs med her 

 

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje