Åbne lønstatistikker kan mindske løngabet og klæde dig bedre på til lønforhandlinger. DM giver dig tips til, hvordan du kan skabe mere lønåbenhed på din arbejdsplads.
Nye regler skal gøre det lettere at få indsigt i løn og styrke ligeløn mellem kvinder og mænd. Men du kan selv skubbe på udviklingen.
Men hvad kan jeg selv gøre?
Men selvom der kommer lovgivning, som skal udligne løngabet, kræver det også en kulturændring ude på arbejdspladserne. Derfor har Marianne Brynfeldt tre bud på, hvordan man kan hjælpe udviklingen på vej:
- Tjek kulturen
Løn er et tabuiseret emne på mange arbejdspladser. Derfor bør man først tjekke op på, hvordan kulturen er på ens arbejdsplads: “Find ud af, om løn overhovedet er noget, man taler om? Hvis man ikke gør det, så er det nok en god ide at starte et andet sted”, siger Marianne Brynfeldt.
- Start samtalen
Hvis løn ikke er noget, man taler åbent om, kan man starte samtalen et andet sted. Det kan være et kursus i lønforhandling: “Et kursus er knap så kontroversielt, og på den måde har du startet en samtale om løn med dine kollegaer”, siger Marianne Brynfeldt.
- Præsentér lønåbenhed
Herefter kan du præsentere lønåbenhed og dets fordele. Marianne Brynfeldt forklarer, at på mange arbejdspladser snakker man om emner, der vedrører alles arbejdsliv. Så hvorfor ikke også løn?: “Jeg tror, når man har brudt tabuet, så finder man ud af, at det slet ikke er så farligt”.
Gør det svært at diskriminere
Marianne Brynfeldt, ser flere centrale fordele ved lønåbenhed. Èn af dem er en større retfærdighedsfølelse:
“Lønåbenheden vil give dig større vished om, at du bliver anerkendt på samme måde som dine kollegaer”, siger hun.
En anden fordel er til lønforhandlingen. Her hjælper Marianne Brynfeldt ofte medlemmer med generisk statistik om lønniveauer i medlemmets branche. Lønåbenhed derimod giver mere en konkret viden om arbejdspladsens lønniveau:
“Dét gør det 1000 gange nemmere at forhandle løn; din arbejdsgiver mister nemlig den magt, hvor det kun var dem, der kendte til alles løn”, siger Marianne Brynfeldt og fortsætter:
“Lønåbenhed gør det simpelthen sværere at diskriminere, fordi den viden du har fået, giver en ny og reel mulighed for indflydelse på din løn”.
Relateret indhold
Janne Gleerup i Fælledparken: ”Ingen skal slides i stykker, hverken fysisk eller psykisk”
Planlæg din ferie: Sådan ligger helligdagene i 2026
Se listen: Sådan slipper du arbejdet i juleferien
Kvinder tjener fortsat mindre end mænd
Offentligt ansat? Nu stiger din løn