Spring menu over

Mød DM på Folkemødet

Foto: Pelle Rink
Del artikel:

DM deltager traditionen tro i Folkemødet på Bornholm.

Folkemødet på Bornholm løber af stablen den 12.-14. juni 2025. DM deltager i flere af folkemødets debatter.  

Nedenfor kan du se en oversigt over, hvor du kan møde os. 

Torsdag den 12. juni

Debat om hjemmearbejde 
Er det ret eller rimeligt, at arbejdsgiver har ansvaret, hvis man som medarbejder kommer til skade i forbindelse med hjemmearbejde. Og er der en risiko for, at det får betydning for fleksibiliteten fra arbejdsgiver ift. hjemmearbejde?
Arrangør: A4 Medier. Lokation: J5. Tidsrum: kl. 10-11. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM 

Debat om, hvorvidt fakta drukner i den offentlige samtale
Den demokratiske samtale har brug for hjælp i en tid præget af fake news og faldende tillid. Hvad gør vi, når misinformation vejer lige så tungt som fakta? Når følelser trumfer viden, og algoritmer belønner konflikt?
Arrangør: DM Kommunikation og Kommunikationsforeningen. Lokation: F31. Tidsrum: kl. 11-12. DM-talsperson: Cathrine Holm-Nielsen, sektorforperson for DM Kommunikation 

Debat om prekariatet og fagbevægelsen
Hvordan bygger vi stærke fællesskaber, når arbejdslivet for nogle grupper er fleksibelt, individuelt og usikkert? 
Arrangør: A-kassen A&Til. Lokation: G18. Tidsrum: kl. 13-14. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM

Samtale om kommunikationskriser 
Kommunikationsrådgiver Anne Thygesen, en af landets skarpeste stemmer i krisekommunikation, tager os gennem faldgruber, fejltagelser og fabelagtige redningsaktioner fra kommunikationsverdenen – flankeret af Timme Munck, også kendt som Mr. Communication. 
Arrangør: DM Kommunikation og K1 Kommunikationsforening. Lokation: D 13. Tidsrum: kl. 16.00-17.00. DM-talsperson: Cathrine Holm-Nielsen, sektorforperson for DM Kommunikation 

DM Studerendes uddannelsesquiz
Igen i år holder DM Studerende en uddannelsesquiz, hvor du i uformelle rammer kan quizze, hygge dig og få en snak med DM Studerende om SU’en, uddannelse og landets universiteter.
Arrangør: DM Studerende. Lokation: K7. Tidsrum: kl. 19-20. DM-talsperson: Rikard Jensen, forperson for DM studerende 

Fredag den 13. juni

Debat om, hvorvidt dansk forskning trives i en ny verdensorden
Den åbne forskning er under pres i en ny verdensorden, hvor geopolitisk konkurrence – selv mellem tidligere allierede – i stigende grad sætter vilkårene. 
Arrangør: Aarhus Universitet. Lokation: H6. Tidsrum: kl. 11.45-12.45. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM

Debat om deltid og pension
Hver fjerde dansker arbejder på deltid, så der er mere tid og overskud til at tage sig af hjemmefronten. Men deltid kan betyde 5.000-10.000 kroner mindre på kontoen hver måned som pensionist. Er det virkelig retfærdigt, at deltid skal have så store økonomiske konsekvenser? 
Arrangør: F&P. Lokation: G5. Tidsrum: kl. 15.30-16.15. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM

Lørdag den 14. juni 

Talk: Kan medejerskab løse Danmarks udfordringer? 
I denne politiske morgentalk stilles der skarpt på medejerskab og andelstanken som et konkret redskab til at løse samfundets udfordringer.
Arrangør: Demokratisk Erhverv. Lokation: K4. Tidsrum: kl. 9.30-10.00. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM

Debat om, hvorvidt ChatGPT er elevernes ven eller fjende
Nye rapporter viser, at elever og studerende har svært ved at søge, vurdere og bearbejde information på deres uddannelser. Det rejser mange spørgsmål om børn og unges informationskompetencer, der savner svar. 
Arrangør: Tænketanken Fremtidens Biblioteker. Lokation: N9. Tidsrum: kl. 12.00-13.00. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM

Debat om sprogkrisen
Kan vi nøjes med undertekster? Hvad betyder det for vores uddannelser, erhvervsliv og internationale position, når færre danskere lærer tysk, fransk eller spansk? 
Arrangør: Danske Lærerorganisationer International. Lokation: G26. Tidsrum: kl. 14.00-14.45. DM-talsperson: Janne Gleerup, forperson for DM

Debat om AI på det danske arbejdsmarked 
Hvad er op og ned i virkelighedens erfaringer, og hvad er overhovedet realistiske forventninger til anvendelse af AI på det danske arbejdsmarked?
Arrangør: Tænketanken Mandag Morgen, ADD-projektet og Democracy x. Lokation: N9. Tidsrum: kl. 14.00-15.00. DM-talsperson: Tine Segel, forperson for DM Digi.

Spørgsmål om Folkemødet kan rettes til politisk seniorrådgiver, Jesper Enemark Christiansen, via jech@dm.dk  

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje