Læsestof til neurodivergente børn

At der bliver set skævt til dem med neurodivergens starter ofte allerede tidligt – f.eks. når børn med en diagnose som adhd eller autisme har det svært i skolen. Men med den nye børnebogserie Neuro forsøger folkene bag at gøre det lidt nemmere for netop de børn.

Fra forlaget Alinea lyder det, at målet med serien er ”at fortælle de positive, sjove – men også svære fortællinger om børn med neurodivergens.

Disse børn er nemlig så meget mere end bare en diagnose, og derfor er fortællingerne om deres diagnoser ikke i centrum i bøgerne.” I bøgerne er der samtidig også blik for de positive ting, der følger med det at have en neurodivergent hjerne, forklarer børnebogsredaktør på forlaget Alinea, Hanne Panduro. 

Forskelligt fra øjnene der ser

Ifølge professor Carina Lomberg er der f.eks. forholdsvist flere mennesker med neurodivergente hjerner i danske startup-virksomheder end på det almindelige arbejdsmarked. Hendes forskning på DTU under Center for Teknologisk entreprenørskab, viser blandt andet, at de personlighedstræk, man anser som neurodivergente, ses i et mere positivt lys i startup-virksomheder.

- Når vi taler om neurodivergens, bliver det ofte gjort til noget problematisk. Men vi kan se, at de træk, som iværksættere ofte bliver hyldet for, netop er de træk, som folk med adhd bliver kritiseret for. F.eks. siger man om iværksættere, at de energiske og omstillingsparate, mens man hos folk med adhd ser det som problemer med at holde fokus. Og hvor man om iværksætteren siger, at denne tænker ud af boksen, siger man om ham eller hende med adhd, at denne er ustruktureret, siger Carina Lomberg, der særligt forsker i psykologi indenfor iværksætteri med fokus på bl.a. folk med neurodivergens som adhd og autisme.

Vi skal have bedre blik for styrkerne

En ny undersøgelse af neurodivergente på arbejdet, som den selvejende fond Hans Knudsen Instituttet står bag, viser da også, at mange neurodivergente har det svært på deres arbejdsplads: 

Blandt andet kan man se, at hele 35 % af de adspurgte, der identificerer sig som neurodivergente, overvejer eller allerede har sagt deres stilling op, ”fordi de oplever, at arbejdspladsen ikke er støttende i forhold til deres behov”.

Og Carina Lomberg og hendes holds undersøgelser viser også, at mange ikke trives på det normale arbejdsmarked.

- De har oplevet at blive behandlet ud fra et stereotypisk syn på neurodivergens. F.eks. er dem med adhd er blevet set som forstyrrende, og som nogle der har svært ved at fokusere. Og det vi også kunne se, var, at det, de bidrog med, blev undervurderet.

- Samtidig kan vi også som en følge deraf se, at folk med neurodivergens ofte begynder maskere sig selv og deres sande jeg på arbejdspladserne. Resultatet af det - hvis man ikke reagerer på det - er bl.a. depression, og at man brænder ud.

Mere end en diagnose

Bogserien består foreløbig af fire bøger. Den første er skrevet af Manu Sareen, der selv har adhd, og her møder man en far, der har stor forståelse for datteren Ida og hendes ven Tariq.

- I Manu Sareens bog ”De sygeste rumvæsner i 6. B” har Ida en far, der er meget støttende, og som roser børnene for alt det, de kan, siger børnebogsredaktør på forlaget Alinea, Hanne Panduro, og hun fortæller, at det særligt er i de tre bøger til de 9-13 årige, at hovedpersonen bruger sin diagnose eller de personlighedstræk, der relaterer sig til diagnosen, til at lykkedes med tingene.