Kunst og kultur fremmer sundhed og trivsel, men ifølge antropolog Mette Marie Kristensen er mange af projekterne små og afhængige af ildsjæle, hvilket gør det svært at skabe varige forandringer.
Musik kan forbedre livskvaliteten hos mennesker med demens og lindre både smerter og angst hos palliative patienter. Dans kan give unge piger selvsikkerhed i forhold til deres krop. Og håndarbejde kan reducere symptomer på angst, stress, depression samt øge selvværdet.
Der er stigende evidens for, at kunst og kultur kan noget helt særligt, når det kommer til vores sundhed, fortæller Mette Marie Kristensen, antropolog og postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed og kursuskoordinator på kurset ”Kunst og kultur for sundhed og trivsel”, der klæder fagpersoner på til at bruge kunst og kultur til at fremme sundhed og trivsel. Kurset blev afholdt for første gang sidste år og udbydes nu igen. Og det er ikke tilfældigt, for mere og mere forskning viser, at kulturen kan noget helt særligt, når det gælder vores sundhed.
- Man har altid brugt kunst og kultur i helbredende sammenhænge. De gamle grækere brugte f.eks. musik til at lindre smerter, berolige sindet og som en del af helbredende ritualer. Men, at vi er begyndt at tale om sundhedsfremmende effekter og beskæftige os med det forskningsmæssigt, er først noget, vi for alvor begyndte at gøre omkring årtusindskiftet, siger hun og fortæller, at WHO for nogle år siden gennemgik mere end 900 studier, der peger på en sundhedsfremmende effekt.
- Der nåede man bl.a. frem til, at kunst og kultur kan skabe sundhed på andre måder end traditionelle tilbud og nå andre grupper, end man når med de klassiske indsatser, og at det dermed er et interessant supplement til andre behandlinger inden for sundhedsvæsenet, siger Mette Marie Kristensen og fortæller, at den nyeste forskning viser, at det kan være særlig relevant at arbejde med kunst og kultur i forhold til mentale og sociale problemstillinger. F.eks. i forbindelse med forebyggelse og behandling af angst og depression.
Læsegruppe for mænd
Forskningen har bl.a. vist, at det at mødes om litteraturen som et fælles tredje kan åbne op for nye måder at forholde sig til sig selv på, fremme meningsskabelse og reducere følelsen af at være alene.
Fysisk og psykisk effekt
Selv har hun forsket i læsefællesskaber for mænd i overgangen fra arbejde til pension, hvor risikoen for isolation og dårligt mentalt helbred er stor. Her så man en positiv effekt.
- At mødes om litteraturen som et fælles tredje kan åbne op for nye måder at forholde sig til sig selv på, fremme meningsskabelse og reducere følelsen af at være alene. Vi så, at læsefællesskaberne skabte andre samtaler end dem, folk plejede at have. Og flere af fællesskaberne fortsatte efter projektets afslutning.
Men det er ikke kun i forhold til psyken, at kunsten og kulturen kan spille en rolle. Også visse fysiske lidelser kan lindres med kunst og kultur.
- Der er lungekor for folk med KOL, som har vist god effekt med øget lungekapacitet. Og dans og bevægelse bruges bl.a. til Parkinsonpatienter, fordi en mere kreativ tilgang til bevægelse kan styrke mobiliteten og mindske symptomer, fortæller hun.
Kunst og kultur kan ifølge Mette Marie Kristensen også have en bredere samfundsmæssig betydning, fordi det kan få mennesker til at mødes, om det, de har til fælles.
- I de kulturelle fællesskaber opstår en følelse af ligeværd. Det er ikke vigtigt, hvem du er, hvilken uddannelse du har, eller hvor du kommer fra. Det træder i baggrunden, fordi det handler om kunsten. På den måde har kunsten potentiale for social inklusion og sociale forandringsprocesser.
Behov for mere evidens
Men selvom meget taler for, at der er noget vigtigt at hente i kunsten og kulturen, er vi ifølge hende bagud herhjemme, når vi sammenligner os med vores nordiske naboer, Norge, Sverige og Finland. Hun peger på tilbuddet ”Kultur på Recept” som et eksempel, der viser potentialet, men også begrænsningerne herhjemme.
- I Danmark er ”Kultur på Recept” afprøvet med god succes i flere kommuner, men mange af initiativerne er fortsat afhængige af projekt- og puljemidler, hvor man f.eks. i Region Skåne i Sverige er lykkedes med at forankre og udbyde konceptet som et fast sundhedstilbud.
- Herhjemme er der en masse gode initiativer i gang på kultur- og sundhedsområdet, men mange af dem er små og projektbaserede. Og så er det svært at skabe varige forandringer, siger hun og fortæller, at der er brug for mere viden og evidens på området, hvis det skal prioriteres økonomisk fra politisk side.
- Der skal være større fokus på evaluering og viden. Hvis man kan dokumentere, at indsatserne gør en forskel, har man også stærkere argumenter, når man søger midler. Men det kan være svært at lave robuste studier, fordi det ofte er små aktører med få midler, der står bag initiativerne, og samtidig er der også forskellige traditioner for, hvordan man dokumenterer og evaluerer i henholdsvis kultur- og sundhedssektoren, forklarer Mette Marie Kristensen.
Hun påpeger, at der er behov for mere tværfaglig viden, hvis de sundhedsmæssige gevinster ved kunst og kultur skal forløses i praksis.
- Det kræver partnerskaber på tværs af kultur og sundhed og bæredygtige modeller for finansiering - og ikke mindst kompetencer, der kan løfte og samle den nødvendige faglighed. Det kunne f.eks. være via tværgående uddannelse, der opbygger kapacitet på området og ruster studerende eller fagfolk til at arbejde på tværs og etablere samarbejder. Men det kræver, at området bliver prioriteret, siger hun.
Antropolog Mette Marie Kristensen
Mette Marie Kristensen er antropolog og postdoc ved Statens Institut for Folkesundhed og kursuskoordinator på kurset ”Kunst og kultur for sundhed og trivsel”, der klæder fagpersoner på til at bruge kunst og kultur til at fremme sundhed og trivsel.
