Sådan får du bugt med stress på studiet

Hver fjerde studerende har været stresset i mere eller mindre grad det seneste semester, viser DM's nye studielivsundersøgelse.

© Hannah Wei, Unsplash

Del artikel:
Af Andreas Ebbesen Jensen

Stress er et stort problem på universiteterne. Det viser DM's nye studielivsundersøgelse. Her svarer halvdelen af de adspurgte studerende, at de i mere eller mindre grad har følt sig stresset det seneste semester. Men med stærke sociale fællesskaber, klare hverdagsrutiner og et øget fokus på egen velvære kan du få bugt med stressen.

Svedige håndflader, hjertebanken og tankemylder. Sådan er virkeligheden for mange af de studerende på Danmarks universiteter.

Ifølge DM’s seneste studielivsundersøgelse har majoriteten af de studerende tilknyttet fagforeningen oplevet at være stressede i løbet af det seneste semester.

Kun 3% er aldrig eller næsten aldrig stressede. Derimod angiver 15%, at de altid er stressede, mens 37% ofte er stressede.

Hver anden af de studerende, som besvarede DM's studielivsundersøgelse, har følt sig mere eller mindre stressede det seneste semester. Foto: DM

Særligt eksamener udløser stress blandt de studerende, afslører undersøgelsen. 77% af de adspurgte har oplevet at være stressede i forbindelse med eksamen. Derudover oplever 54% studiet generelt som en stressfaktor, mens 42% finder det stressende at skulle overskue et studiejob ved siden af deres studier.

"Tallet kommer desværre ikke bag på mig. Der er en stigning både blandt stress og mistrivsel blandt vores studerende medlemmer, og problemet er stigende," siger Emilie Ravn Ballegaard, der er konsulent hos DM. 

Emilie og hendes kollegaer får løbende opkald fra studerende, som oplever at være stresset og presset på studiet, især mod slutningen af deres studie.

"Eksamen boner meget ud på stress-skalaen, og vi får typisk henvendelser fra studerende om stress i slutningen af studiet, når de er i gang med specialet. Her begynder en masse spørgsmål typisk at fylde enormt meget: Er mit speciale godt nok til at udløse en høj karakter? Har jeg et godt nok CV? Hvornår skal jeg gå i gang med at søge et job? Har mit studiejob nu også har være relevant nok, og hvorfor kan jeg ikke rykke over i fuldtidsstilling, når nogle af mine medstuderende kan og allerede har landet job inden de er færdige? Alle de bekymringer fylder utrolig meget for mange studerende, og det kan udløse stresssymptomer," siger Emilie Ravn Ballegaard.

Det billede kan Christa Koll Thystrup godt genkende. Hun er autoriseret psykolog og uddannet cand.psych. fra Københavns Universitet med speciale i klinisk psykologi og neuropsykologi. 

"Jeg får mange flere studerende med stressproblemer ind i min klinik sammenlignet med for blot få år siden. Unge er generelt mere stressede og ængstelige i dag – det må du gerne citere mig for," siger hun.

Psykologens 5 gode råd til at forebygge og bekæmpe stress

Psykolog Christa Koll Thystrup har behandlet mange studerende med stress. Der findes ikke en one size fits all-løsning til behandlingen af stress, da de udløsende faktorer kan variere fra person til person. 

Den enkelte persons egne forudsætninger for at tackle stress er selvfølgelig også individuel, hvilket er vigtigt at holde sig for øje, når man behandler for stress. 

Med de forbehold følger her en række gode råd fra psykologen til, hvad man selv kan gøre for at reducere stresssymptomerne i hverdagen.

1. Check ind med dig selv

Det kan måske lyde banalt, men alt for mange unge er dårlige til at stoppe op og mærke, hvordan de egentlig har det. Og gør man ikke det, får problemerne typisk lov til at vokse sig store. 

2. Lav en liste over, hvornår du er i balance og ubalance

I forlængelse af forrige råd opfordrer jeg mine klienter til at lave en liste, hvor de skriver ned, hvornår de er i balance med sig selv, og hvornår de er i ubalance. Hvornår sover og spiser jeg dårligt? Er der perioder, hvor jeg ikke ser mine venner og familie? Hvornår får jeg typisk hurtig hjertebanken og føler angst? Og omvendt: hvornår er jeg typisk glad? Hvornår er jeg mest nærværende og til stede? Hvornår har jeg størst overskud? 

Hold efterfølgende øje med, om der er overvægt på den ene eller anden side af de to lister. Det hjælper dig til at mærke bedre efter, om du er ved at tippe over i den usunde kategori, hvor stressen kan opstå.

3. Skab mere struktur i dit studieliv

Gode studievaner er vigtige, når man skal forebygge og mindske stress på studiet. Jo bedre overblik, du kan skabe over din situation, desto bedre. Lav en mindre detaljeret semester- eller projektoversigt, så du får overblik over din tidsramme og kan dele perioden op i nogle realistiske delmål. Hold fokus på delmål frem for endemål, så dine ressourcer og ambitioner følges ad. Undgå at pres dig selv for meget. Ingen kan holde til at læse ni timer i døgnet. Sæt derfor fx. en regel op for dig selv om, at du højest må læse fem timer om dagen. 

4. Få ro på dit nervesystem

Når de sunde rammer og rutiner er på plads, så brug kræfter på at regulere dit nervesystem i løbet af dagen. Hvis dit nervesystem er på overarbejde, kan du heller ikke præstere optimalt. Reguleringen af nervesystemet handler i bund og grund om at finde ro og pause i hverdagen. Sørg for at få fjernet så meget usund stimuli som muligt, så der kommer ro på kroppen. Skru ned for brugen af de sociale medier. Prioriter træning og sunde kostvaner og gør det til en vane at gå ture – helst uden musik i ørerne og gerne ude i naturen.

5. Tal med nogen om dine problemer

Sidst, men ikke mindst, er det enormt vigtigt, at du får talt med nogen, hvis du oplever stærke symptomer på stress. I første omgang behøver du ikke at række ud efter professionel hjælp. Tal med dine medstuderende om dit velbefindende eller hiv alternativt fat i en studievejleder. Vokser problemerne sig for store, så tag kontakt til en professionel behandler. I nogle tilfælde er stressen behandlet efter 5-6 sessioner.

Stress rammer særligt de unge

Stress er en biologisk reaktion, der eksisterer hos både dyr og mennesker. Den hjælper os til at håndtere farlige situationer og udfordringer.

Når vi står over for noget, vi opfatter som truende, udløser kroppen stresshormoner, blandt andet kortisol og adrenalin. Som Christa Koll Thystrup formulerer det, så er det meget normalt at opleve stress på en videregående uddannelse.

"Som udgangspunkt er stress en normal og sund reaktion på, at man er presset, hvilket kroppen godt kan tåle i kortere perioder. Du skal helst blive en smule stresset op til en eksamen, netop fordi der er noget på spil, ellers kan man næsten sige, at du gør et eller andet forkert," siger hun.

Problemet opstår, hvis stressen får lov til at fylde uforholdsmæssigt meget i ens liv. Hvis stressen bliver så udtalt, at man sover dårligt, spiser for lidt, oplever symptomer på angst – såsom hurtig hjertebanken eller lignende – og ikke kan overskue at se venner, familie og kæreste, så er det usundt.

"Hvis stressen går ud over din work-life-balance, og du føler, at du drukner i en stress-pøl, så at sige, så er der tale om en usund reaktion, som skal behandles," siger hun.

Stress er ikke kun et stigende problem blandt unge. Ifølge Sundhedsstyrelsen er andelen af voksne danskere med en høj score på stressskalaen steget fra 21% i 2013 til 25% i 2017 og 29% i 2021.

Det er dog de unge, som mærkes mest af stress. Blandt unge i alderen 16-24 år har 31% af mændene lidt af stress, mens tallet for kvinder i samme aldersgruppe er helt oppe på 52%. Og det er ikke så mærkeligt, mener Christa Koll Thystrup.

"Med indførelsen af Skolereformen i 2014 blev det fra politisk side besluttet, at eleverne skal være meget mere selvstændige. Samtidig er arbejdspresset på den enkelte elev blevet øget, mens der er blevet mindre plads til fordybelse og fokus på den enkelte elev fra lærernes side af. Og det udløser stress blandt eleverne, for man har jo brug for hjælp, også hele vejen op gennem gymnasiet. Fremkomsten af de sociale medier har heller ikke ligefrem hjulpet på problemet med stress," siger hun og fortsætter:

"Vi skal have skabt et miljø hos vores unge folkeskole- og gymnasieelever, hvor de lærer at håndtere stress og eksamensangst i en tidlig alder, så de her dårligdomme ikke følger med over i universitetslivet, som vi ser det i dag."

DM’s konsulent Emilie Ravn Ballegaard er enig i, at politikerne bærer et ansvar for den stigning i stress blandt universitetsstuderende, der finder sted i disse år.

"Presset på de studerende er enormt. For 5-7 år siden var det ikke lige så vigtigt, at du havde haft et studierelevant arbejde under din uddannelse, når du skulle ud at finde et job. I dag forventer arbejdsgiverne, at du har opnået en masse relevant arbejdserfaring under dit studie, som du kan sælge dig selv på. Desuden planlægger politikerne at skære i kandidatuddannelsen, så man skal gennemføre den hurtigere end tidligere. Lægger man de sociale medier oveni, som optager mange unges tid, er der et væld af faktorer, som skaber større grobund for øget stress blandt de studerende," siger hun.

Ensomhed forstærker risikoen for stress

En af de væsentligste stressudløsende faktorer blandt de adspurgte i DM’s studielivsundersøgelse er ensomhed.

I undersøgelsen svarer hver fjerde studerende, at de ofte eller altid har følt sig ensomme i løbet af det seneste semester.

Og blandt de studerende, som ofte eller altid er ensomme, er 75% også ofte eller altid stressede.

For de studerende, som svarer, at de aldrig eller sjældent er ensomme, har kun 37% følt sig stressede.

Ensomheden fylder meget hos universitetsstuderende. Ifølge DM's studielivsundersøgelse har over halvdelen af de adspurgte følt sig mere eller mindre ensomme det seneste semester. Foto: DM.

Og det er ikke så mærkeligt. Et stærkt socialt netværk er nemlig et vigtigt våben mod stress, fortæller psykolog Christa Koll Thystrup.

"Det ville helt sikkert hjælpe på statistikken, hvis der i højere grad eksisterede en større villighed til at åbne op og tale om eventuelle stresssymptomer med sine medstuderende. Skab en dialog med din læsegruppe om, at du føler dig presset og fortæl om dine symptomer – at du måske ikke sover så godt, ofte glemmer ting eller oplever hjertebanken. Derved skabes der et trygt fællesskab, så man ikke lider i stilhed så at sige," siger hun og opfordrer de studerende til at checke løbende ind med hinanden. 

"Ring til din læsegruppe og check op på, om de nu får sovet ordentligt og generelt har det godt. Grib hinanden, så I ikke falder ned i et sort hul alene." 

De studerende, der henvender sig til Christa, har typisk svært ved at få bugt med stressen, fordi de har en utopisk forestilling om, at alle andre på universitetet klarer studiet til ug. 

"Mange studerende banker sig selv oven i hovedet med, at det er enormt pinligt, at de ikke kan løse opgaverne tilfredsstillende. "Jeg troede ellers, jeg var så klog", siger de ofte til sig selv. Det forventningspres til én selv er usundt, og hvis de studerende får skabt et miljø, hvor der kan tales højt om de her ting, kan brodden også tages af forventningspresset og derved minimere risikoen for stress," siger hun.

I lyset af den nye studielivsundersøgelse, vil DM aktivt gøre mere for at være mere til stede ude på universiteterne i løbet af uddannelsen.

Hvor fokus tidligere har været at klæde de studerende på til en efterfølgende karriere i arbejdslivet, vil DM fremadrettet gøre mere for at styrke fællesskabet blandt de studerende på universiteterne, fortæller Emilie Ravn Ballegaard. 

"Tidligere har vi haft meget fokus på at hjælpe de studerende med overgangen fra studie- til arbejdsliv, men nu rykker vi fokus mere over på trivslen blandt de studerende. Vi er i gang med at udvikle nye tiltag, der skal samle studerende om et større fællesskab," siger hun og nævner bl.a. arrangementet Sund Snak, hvor fysiske aktiviteter og samvær bliver sat på dagsordenen ved at arrangere paddelboard eller lignende aktiviteter for de studerende.

"Formålet er at skabe et fristed for de studerende, hvor de kan rystes mere sammen og skabe bånd med studerende, som de måske ikke normalt snakker med. Hvis fællesskaberne bliver stærkere, kommer der også et større bolværk mod stress," siger hun. 

Få flere gode råd om stress

Vi har lavet en guide, som er til dig, der er ved at blive stresset eller ønsker viden om, hvordan du forebygger stress. Guiden indeholder konkrete råd og værktøjer, som kan hjælpe dig her og nu.

Seneste nyheder

Se alle nyheder

Akademikerbladet

Akademikerbladet.dk

Genveje

}