Når en medarbejder vender tilbage til arbejdspladsen efter at have oplevet stress, er det afgørende for deres trivsel at blive mødt med empati, forståelse og passende støtte fra deres leder.
Læs med i denne artikel og få Mette Gerhards og Idahella Hyldgaard Bachers gode råd om, hvordan du som leder bedst muligt modtager og støtter en tidligere stressramt medarbejder.
Det er vigtigt at understrege, at disse råd ikke er en universel løsning og ikke passer til alle situationer. Hver arbejdsplads og relationen mellem leder og medarbejder er unik, og derfor bør du som leder tilpasse rådene efter behov.
Inden tilbagevenden:
Lav en forventningsafstemning med medarbejderen.
Inden medarbejderen vender tilbage, er det vigtigt at lave en forventningsafstemning – gerne fysisk på arbejdspladsen.
Her er det vigtigt at få talt om, hvilke opgaver, der skal løses i den første tid, hvor mange timer medarbejderen skal komme tilbage på, og rammerne for hverdagen. Hvor skal medarbejderen fx sidde, skal der være hjemmearbejdsdage, hvilken tid på dagen er det rarest at møde ind, og særligt: Hvad skal vi sige til de andre kollegaer, og hvem siger det? Stress kan være skamfuldt – og for at aftabuisere det, skal vi tale naturligt om det ligesom et brækket ben.
Når vi kan tale åbent om stress, så kan vi også tale om, hvordan vi forebygger, at andre bliver ramt. Det er også vigtigt at få fortalt de andre kollegaer, hvad planen er, og hvad de kan forvente - og ikke forvente - af den kollega, der vender tilbage.
Tal om stressen – og tag hånd om den.
Inden medarbejderen skal starte op igen, kan det være fint at have en samtale om, hvad stressen skyldtes. Har medarbejderen talt med en psykolog eller fået anden hjælp til at forstå det, som er sket? Har I en ordning med gratis psykologhjælp på arbejdspladsen, så kan du som leder evt. tilbyde dette.
Som leder skal du være åben for at udforske det, der eventuelt handler om din egen adfærd eller kulturen på arbejdspladsen. Hvis medarbejderen succesfuldt skal komme tilbage, så skal der tages hånd om det, der udløste stress. I en samtale med medarbejderen kan du med fordel stille følgende spørgsmål: Hvad kan vi på arbejdspladsen gøre? Og hvad kan medarbejderen selv gøre?
Den første tid efter tilbagevenden:
Planlæg den gode tilbagevenden.
Det er vigtigt at prioritere at holde løbende møder, når den sygemeldte er vendt tilbage – gerne en gang om ugen eller som minimum hver 14. dag. Det er en god idé at føre en log, hvor du som leder både kan notere, hvad du skal følge op på, og samtidig følge med i den udvikling, der sker.
Sørg for, at medarbejderen får ikke-krævende opgaver i starten. Husk, at det der føles som lette opgaver for dig selv, og som måske også har været lette opgaver for medarbejderen tidligere, måske ikke er det nu. Det er vigtigt at spørge nysgerrigt ind og gøre det løbende, da medarbejderens oplevelse af opgaver og overskud ændrer sig i takt med, at den sygemeldte får det bedre.
Har medarbejderen tidligere siddet med et stort ansvar, fx som projektleder på et stort projekt, så vent med at give den sygemeldte al ansvaret tilbage, før han/hun igen er oppe på fuld tid og helt på benene igen.
Husk at have fokus på de andre medarbejdere.
Det er vigtigt også at huske at have fokus på de medarbejdere, der er tilbage, når en medarbejder bliver sygemeldt på grund af stress. Ofte flytter opgaverne hen på dem, så de i en periode bliver ekstra belastede. Samtidig følger der altid en usikkerhed med en langtidssygemelding, fordi man jo ikke ved, hvornår den slutter.
Det kan være rigtig svært at balancere hensynet både til den sygemeldte og til de kollegaer, der er tilbage. Prøv at skabe så meget stabilitet som muligt omkring de medarbejdere, der er tilbage – både under sygemeldingen, men også når kollegaen vender tilbage.
Tilbage på fuld tid efter tilbagevenden:
Fortsæt med opfølgende samtaler med medarbejderen.
Når medarbejderen er tilbage på sit normale timetal, er det vigtigt fortsat at have fokus på medarbejderens trivsel. Måske medarbejderen arbejder med specifikke mestringsstrategier og teknikker, måske der er sat initiativer i gang på arbejdspladsen. Følg op på, om disse tiltag virker efter hensigten.
Tal om, hvordan du som leder kan hjælpe medarbejderen med at passe på sig selv og tal også gerne om, hvilke tegn både du og medarbejderen skal være opmærksom på.
Det er vigtigt at blive ved med at tale om det løbende – også i perioden efter medarbejderen er raskmeldt igen. Det kan nemlig være utroligt svært at bryde de mønstre, der typisk er bygget op over mange år.
Få flere gode råd om stress i vores guide
Vi har lavet en guide om stress, hvor vi har samlet en række gode råd til, hvad du individuelt kan gøre for at forebygge og håndtere stress – og hvad man kan gøre som arbejdsplads.
