Ansatte i departementer og styrelser oplever stigende arbejdspres, symptomer på stress og en al for flydende linje mellem arbejdsliv og privatliv. Ny undersøgelse fra DM viser, at halvdelen af de statsansatte akademikere har oplevet symptomer, der forbindes med stress den seneste måned.
”Jeg godkender sagen i aften, så hvis du er på …” lød en sms fra en chef til en medarbejder i centraladministrationen.
To andre lød sådan her: ”Man kunne jo kigge på det en lørdag …” og ”Spørger du fordi du ikke gider arbejde i weekenden …”.
Alle tre eksempler er taget fra virkelighedens verden og illustrerer meget godt, hvordan medarbejdere i staten oplever at blive pressede.
En ny undersøgelse i DM blandt 703 akademiske medarbejdere på de statslige arbejdspladser viser, at det psykiske arbejdsmiljø i staten halter. Halvdelen har nemlig svaret, at de den seneste måned har oplevet symptomer, der forbindes med stress. I 2019 var andelen 42 pct.
Store krav til at være tilgængelig
En øjenvidneberetning ude fra en statslig arbejdsplads går på, at der stilles store krav til at være tilgængelig konstant. ”Hvis man går til tiden, så bliver der ofte ringet. Det er heller ikke ualmindeligt at der bliver ringet til omkring kl. 22,” har et medlem fortalt.
Flere steder forventes det, at akademikere lægger mange ekstra timer om året – vi hører om op til 500 ekstra timer.
Vi hører også fra medlemmer, at arbejdstidsreglerne ikke giver mulighed for ekstra frihed for al overarbejdet. DM’s undersøgelse viser desuden, at knap halvdelen af respondenterne (48 pct.) oplever, at arbejdet tager så meget af deres energi, at det går ud over deres privatliv. I 2019 var det tal 41 pct.
Derfor stiger presset
Men hvad er årsagen til det massive og stigende pres? For det første har den statslige administration været underlagt årlige 2 pct. besparelser, så der har været et konstant pres på at effektivisere.
Dertil kommer tunge arbejdsgange i departementer og styrelser, hvor sagers godkendelsesprocedurer gør, at de skal igennem mange parter, og indimellem suppleres med yderligere oplysninger, ligesom formuleringer skal justeres, for at de så efterfølgende igen kan blive sendt igennem systemet igen.
Men først og fremmest er der et pres på at stå til rådighed og arbejde, selvom man i princippet er ”gået for i dag”. Der er mange steder en klar forventning om, at man også arbejder udenfor normaltid.
Uddannelse i psykisk arbejdsmiljø
DM har en række forslag til, hvordan det massive pres kan blive nedbragt.
Alle ledere skal uddannes i psykisk arbejdsmiljø. Uddannelsen skal tage udgangspunkt i hverdagen som leder og indføre deltagerne i forståelse af sammenhængen mellem daglig ledelse, psykisk arbejdsmiljø og produktivitet hos medarbejderen, teamet og organisationen.
Det vil skabe en større bevidsthed om, hvad psykisk arbejdsmiljø handler om – og hvordan man som leder skal håndtere det, når det skrider.
Så er der tidsregistrering. Her skal der i større grad følges op på de ansattes registrering af arbejdstiden, så der kan tages hånd om ansatte, som har en alt for stor arbejdsbyrde. De statslige arbejdspladser kunne have pligt til at offentliggøre anonymiserede oversigter over arbejdstiden, så det kan åbne for en debat om arbejdsmiljøet.
De steder, hvor der er behov for, at ansatte kan kontaktes udenfor arbejdstiden, skal man overveje brug af vagtordninger for at skabe klare linjer i forhold til forventninger til tilgængelighed.
Endelig bør de statslige arbejdspladser aftale brug af kompenserende ordninger - fx med ekstra feriedage som betaling for et bestemt antal ekstra ugentlige arbejdstimer.
Akademikerne er også optaget af problematikken og har udarbejdet en række værktøjer til, hvordan vi kan bekæmpe arbejdspres på statens arbejdspladser.
Læs Akademikernes anbefalinger til at reducere arbejdspres
