Privatansatte medlemmer i DM stiger 3,2 procent i løn

Privatansatte medlemmer af DM har i gennemsnit fået 3,2 procent i løn det seneste år, viser den årlige lønstatistik fra DM.

Den årlige stigning er den laveste siden finanskrisen og er naturligvis et udtryk for COVID-19.

Formand for de privatansatte medlemmer i DM, Julia Bjerre Hunt, har forståelse for, at mange arbejdspladser i en usikker tid har holdt igen med lønstigningerne.

”Men det er mit håb og min forventning, at arbejdsgiverne husker at belønne medarbejderne, når der bliver økonomi til det, så alle får indhentet det, de har givet afkald på”, siger hun og uddyber:

”Arbejdsgiverne skal huske, at der har været udvist helt ekstrem stor grad af fleksibilitet og omstillingsparathed. Jeg håber virkelig, at det bliver anerkendt ude på arbejdspladserne”.

De 3,2 procent i gennemsnitlig lønstigning skal ses i lyset af inflationen, der kun har været på 0,6 procent i perioden. 

28 procent har oplever ændringer i lønforhold

Lønundersøgelsen viser også, at 28 procent har oplevet ændringer i deres lønforhold siden marts. Det kunne være aflyste eller udskudte lønforhandlinger, eller at man er blevet varslet ned i løn.

”Krisen er desværre ikke ovre endnu, og jeg er selvfølgelig bekymret for, hvor længe og i hvilket omfang det vil fortsætte. Mange af vores privatansatte medlemmer har betalt en pris og har taget medansvar for at hjælpe deres arbejdspladser igennem krisen – og det håber jeg, at arbejdsgiverne husker. Men jeg forventer, at arbejdsgiverne i videst muligt omfang sørger for, at de medarbejdere, som er gået ned i løn, får mulighed for at indhente det tabte, så snart det er muligt", siger hun.

Uforklarlig lønforskel på 5,1 procent

Er du kvinde og privatansat, tjener du 5,1 procent mindre end dine mandlige privatansatte kolleger, der har samme funktion og stilling.

Tallet er korrigeret for medlemmernes anciennitet, branche, region og timetal samt deres uddannelses hovedområde, og om de har en ph.d.

Det er således en forskel, der kan ikke forklares og den er blevet større det seneste år. Sidste år var forskellen 4,1 procent.

Lønmæssig ligestilling er en hjørnesten i Julia Bjerre Hunts politiske arbejde. Hun har tre konkrete indsatsområder.

”Jeg håber, at vi med den øremærkede barsel til partneren til den gravide kommer et skridt nærmere ligeløn, når orloven bliver mere lige fordelt mellem forældrene”, siger hun og fortsætter:

”Og vi skal have en langt større grad af åbenhed om løn på arbejdspladserne, så man kan se, hvis der er forskelle i løn mellem kønnene”.