Bedre karriereveje for den enkelte, flere professorater og større fokus på brugen af tidsbegrænsede ansættelser er nogle af de aftryk, DM arbejder for at sætte på en revideret stillingsstruktur.
Sammen med Akademikerne har DM i denne uge sendt høringssvar til udkast om en revideret stillingsstruktur på universiteterne afsted. Nu ligger bolden hos Uddannelses og Forskningsministeriet.
Udkastet rummer klare forbedringer, vurderer DM. Det handler især om, at udkastet lægger op til:
- at universiteterne får ansvar for at skabe tydeligere og bedre karriereveje for den enkelte
- at det bliver vanskeligere at fastholde undervisere og forskere i tidsbegrænsede ansættelser
- at undervisning og forskning i højere grad ligestilles
Mere tydelige karriereveje
DM er af den opfattelse, at der overordnet er behov for en helt entydig formulering af intentionen om at skabe bedre og mere tydelige karriereveje.
- Det skal være attraktivt at være ansat på universiteterne, og universiteterne skal med den reviderede stillingsstruktur synliggøre, hvor karriereperspektiverne findes både kollektivt og for den enkelte. Det er vigtigt for de fastansatte, men også for de midlertidigt ansatte, og det er afgørende for at kunne fastholde medarbejderne og skabe gode arbejdsvilkår, siger Camilla Gregersen.
Udkastet lægger op til en skarpere opdeling mellem hovedstillinger og øvrige stillinger og en tydeliggørelse af stillingskategorierne med hovedstillingerne som den sammenhængende universitære karrierevej. Heri ligger implicit en synliggørelse af intentionen om tydeligere karriereveje, men der er behov for et mere klart budskab om, hvad hensigten med den skærpede opdeling er, og hvordan den kommer til at betyde noget i praksis.
På et kollektivt niveau foreslår DM og Akademikerne, at man i forlængelse af arbejdet for tydeligere karriereveje også forpligter universiteterne på at fastsætte en politik for og forholde sig aktivt til brugen af tidsbegrænsede ansatte, fx ved at arbejde med måltal.
Med forslaget om at udbrede muligheden for at ansætte studieadjunkter og studielektorer får universiteterne også et alternativ til at fastholde medarbejdere i lange usikre ansættelser som undervisningsassistent.
- Det er nødvendigt med et langt større fokus på de tidsbegrænsede ansatte på universiteterne. Vi ved, at det påvirker hele tilværelsen, når man er uden for fast ansættelse, og derfor kan måltal være en god måde at sikre, at ledelserne har det nødvendige fokus, siger Camilla Gregersen.
Flere professorater
DM mener desuden, at der konkret er brug for at tydeliggøre, at intentionen med at indføre et forfremmelsesprogram til professor og udfase professor MSO-kategorien er en samlet stigning i antallet af professorater. DM har arbejdet for, at vejen til et professorat bliver kortere, og selve forslaget om at indføre et forfremmelsesprogram ser DM som et godt tiltag for at skabe tydeligere karriereveje for lektorer og seniorforskere.
Særligt for tenure track
Udkastet rummer også et forslag om ændring af vilkårene i tenure track-ansættelser for adjunkter og forskere. Her mener DM, at ændringen er uden for skiven, idet forslaget vil fratage medarbejdere på tenure-track muligheden for selv at kunne indstille sig til en lektorbedømmelse, når de er klar, hvilket kan forlænge karrierevejene.
Endvidere vil forslaget fjerne retten til en ekstra bedømmelse, hvis den første bedømmelse er negativ. Endelig vil forslaget åbne op for, at tenure track-forløbet kan vare helt op til otte år i stedet for de nuværende seks. De ændringer er DM ikke indstillet på at acceptere, og vi tager det op med styrelsen.
Ligestilling af undervisning og forskning
Det øgede fokus på ligestilling af forskning og undervisning og på undervisningskompetencer er til gengæld en positiv og nødvendig ændring af bekendtgørelsen. Den sender et klart signal om væsentligheden af undervisningsopgaven.
- Vi opfatter det som en forudsætning, at universiteterne afsætter såvel tid som ressourcer til at udvikle de pædagogisk-didaktiske kompetencer. Derfor er det også med i høringssvaret, siger Camilla Gregersen.
Proces og næste skridt
Ud over Akademikerne har universiteterne afgivet høringssvar på udkastet til en bekendtgørelse om ny stillingsstruktur. DM har inddraget fællestillidsrepræsentanter og repræsentanter for tidsbegrænset ansatte ved universiteterne i høringssvaret.
Fristen for høringssvar er 8. november 2019, og herefter arbejder Uddannelses og Forskningsministeriet på den endelige bekendtgørelse. Den reviderede stillingsstruktur er varslet til at træde i kraft 1. januar 2020, så om alt går efter planen, vil den blive offentliggjort før jul.
Når den nye stillingsstruktur træder i kraft bliver det igen muligt at få indflydelse på den konkrete implementering på universiteterne. Her er det vigtigt, at medarbejdere og lokale tillidsrepræsentanter går i dialog om, hvordan man i samarbejde med ledelsen udfylder rammerne for stillingsstrukturen bedst muligt og med det mest tilfredsstillende resultat.
