Gå til sidens indhold
07. februar 2019 Af Thomas Kellermann Hansen

Behov for beskyttelse af whistleblowere

Det står skidt til med beskyttelsen af whistleblowere i Danmark. Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har lavet for DM. Der er brug for at beskytte de medarbejdere, der ligger inde med viden om ulovligheder bedre, lyder det fra Dansk Magisterforenings formand Camilla Gregersen.

’Men tør jeg virkelig at sige det til nogen?’

Det ville mange givetvis spørge sig selv, hvis de fik kendskab til ulovligheder på deres arbejdsplads, som offentligheden burde kende til. Men selvom man kunne tro, at kendskab til ulovligheder ikke er specielt udbredt i Danmark, svarer 17 procent i en undersøgelse, som Gallup har lavet for DM, at de har oplevet kritisable forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads, som offentligheden burde få viden om.

Hver femte tilkendegiver i undersøgelsen, hvor omkring 1000 repræsentativt udvalgte danskere har deltaget, at de har holdt kritik af forhold på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads tilbage på grund af frygt for repressalier. Det er ikke hensigtsmæssigt, mener formand for Dansk Magisterforening, Camilla Gregersen.

”Vi skal kunne tale om kritisable eller ulovlige forhold på deres arbejdspladser, og derfor skal whistleblower selvfølgelig været sikret bedre forhold end dem, de har nu,” siger Camilla Gregersen.

DM har længe arbejdet for lovgivning, der giver bedre beskyttelse end den, der er i dag og får løbende henvendelser fra medlemmer, som har kendskab til ulovligheder på deres arbejdspladser, understreger Camilla Gregersen.

Vidtrækkende konsekvenser

Udover den enkelte medarbejders beskyttelse, er det vigtigt med bedre whistleblowerlovgivning, da det kan betyde konkurrenceforvridning og miljømæssige konsekvenser, hvis virksomheder let kan tilbageholde viden om ulovlige forhold. Derudover er det altafgørende, at tingene kommer frem i lyset, fordi der også vil være en økonomisk gevinst, forklarer Camilla Gregersen.

”Det er klart min holdning, at vi i et demokrati skal sikre, at en medarbejder, der vil dele viden om ulovligheder får den nødvendige beskyttelse, men udover det er det også vigtigt at beskytte whistleblowere bedre, fordi EU-Kommissionen anslår, at afsløring af ulovligheder og bekæmpelse af korruption kan medføre en økonomisk gevinst på svimlende 120 mia. euro pr. år.”

Den mulige løsning

DM’s undersøgelse viser også, at 2/3 ville bruge en whistleblowerordning på deres arbejdsplads, hvis der var en. Står det til Camilla Gregersen, ville det være optimalt, hvis det er en opgave, EU tager på sig.

”Det er vigtigt, at der er en instans, der tværs over landene sikrer whistlebloweres beskyttelse. Det er også afgørende, at lovgivningen gælder på tværs af EU, fordi både store og små danske virksomheder opererer på det europæiske marked,” siger Camilla Gregersen, der samtidig understreger, hvad en whistleblowermyndighed nedsat af EU som minimum burde holde sig for øje.

”Vi skal som minimum sikre, at der indføres regler om »omvendt bevisbyrde«, så det er arbejdsgiveren og ikke whistlebloweren, der skal bevise, at der ikke sker sanktioner mod dem, som videregiver oplysninger om ulovlige forhold på deres arbejdsplads.”