Nyt ekspertpanel skal ruste børn og unge til det digitaliserede samfund
Dansk Magisterforening har sammen med Dansk IT besluttet at nedsætte et ekspertpanel, der skal diskutere, hvilke nye kompetencer og færdigheder, børn og unge behøver for at kunne deltage aktivt i et digitaliseret samfund. Formålet er at ruste kommende generationer dannelsesmæssigt til at begå sig i fremtidens teknologiske udfordringer.